Kære dagbog.
Kender du det, at man er vildt misundelig på sin allerbedste venide?
Sådan har jeg det tit, for Louise er bemærkelsesværdig. Hun er helt vildt klog, sød, sjov, og til tider også lidt småflabet. Hun har været alle de fede steder, som Paris, London, Rom osv, imens jeg kun har været i østrig. Og nu skal hun være udvekslingsstudent et år i Venezuela. Det lyder helt vildt spændende, bare sådan at rejse væk og lære en fremmede kultur at kende, møde nye mennesker og måske få en kæreste, samtidigt med at man ser forskellige dele af verdenen.
Derudover var hun også meget udadvendt og havde en masse venner, mens jeg er meget indadvendt og har svært ved at få nye venner. Men det er da lykkedes. Efter at jeg er startet i gymnasiet, har jeg fået to helt vildt gode veninder, som hedder Lotte og Carina. De er virkelig søde og begge to Party-piger. De elsker at gå i byen, og en dag skal jeg da vist osse med dem - det er i hvert fald hvad de siger.
Tilbage til den gamle veninde...
vi har været venner hele livet (16 år), og vi har oplevet mange ting sammen. Den første forelskelse, det første kys, og så videre, men på et tidspunkt er tiden bare til, at komme videre med sit liv. Cutte forbindelsen og finde ud af, hvem man egentlig er, hvad man vil og hvordan fremtiden vil blive.
Vil altid huske Louise fordi hun var den første veninde, den som man første gang snakkede hemmeligt med, den første druktur var osse sammen med hende.
Hun er alt i alt en mindeværdig person, hvis minde jeg altid vil huske i mit hjert.
Det bliver et smertefuldt farvel, men jeg må leve med, at hun kommer hjem om et års tid igen - forandret, voksen og langt mere moden, end da hun tog afsted.