Hej Dagbog!

Så har jeg snakket med endnu en som ikke kunne fatte at mine "problemer" ikke kun skyldes mit fysiske handicap, men faktisk er noget andet og mere end det... ØV, altså!

Mine forældre er vendt hjem fra ferie og starter arbejde i morgen, men min far var allerede tilbage i sit vante stressede gear i går, lørdag. Han vrissede og skældte ud over det ene og det andet, så man dårligt kunne tro han lige havde haft tre ugers ferie! Jeg kunne mærke den der velkendte følelse af konstant angst og mindreværd som hans måde at være på giver mig - bare i meget mindre omfang, sikkert pga. medicinen. Sertralinen har endnu ikke den helt store effekt på min OCD, men den har gjort mit liv med min far nemmere da hans stress mm. ikke kan trænge igennem det panser som jeg føler medicinen har bygget op. Men når man er i skudlinjen og i en krigszone konstant kan det ikke undgås at noget af det slipper igennem... Han elsker bare at være nedladende og at skælde ud. Han er slet ikke den person jeg kender som min far når han er på den her måde. Nogle gange bliver det især for meget når han kommer med "trusler" om at hvis man ikke gør sådan og sådan vil han ikke hjælpe med et eller andet. Han taler også meget grimt og hvis folk ikke gør som han vil have siger han at de skulle have nogle tæsk. Jeg bliver bange for der findes en stor del af mine tanker som virkelig tror på han vil gøre det han siger! Mine følelser og sanser er under konstant beskydning fra ham.

Den 3. ting der er noget møg er a6t jeg måske ikke kan få lov til at skrive mit BA-projekt her i efteråret fordi jeg mangler at bestå et fag som kun udbydes om foråret - smart ik? NOT!!! Nogen eller noget har sovet i timen da studieordningen blev skrevet... Jeg kan sgu ikke både læse psykologi, et valgfag på engelsk med tilhørende fri hjemmeopgave samt skrive BA-projekt!!!

Sidste provokerende nyhed: Mit lorte-blodtryk er for højt! Så nu skal jeg kontakte egen læge for en udredning af hvad det kan være. Det var psykiateren der fandt ud af det da hun målte det! Hvor heldig kan man være? Ja, jeg spørger bare!

Jeg tror jeg slutter her! En positiv ting midt i det her er at Asterix, mit marsvin, har det meget godt og bliver stor og fræk og meget kælen! Og så snakker han meget!

Din Ashley