15 år siden

Kan man finde tilbage igen...

Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
9 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
10 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
14 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 10 måneder siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
feber
Kenny Raun (...
9 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
9 år siden
Jeg har sådan en mærkelig fornemmelse af at den kommunikation vores forhold til at starte med er blevet erstattet af noget andet, ved ikke helt hvad det er, men vi kan ikke længere snakke om alt, det sker at de ord der kommer ud fremprovokerer irretation eller måske enda sårer en af os.

Hvor blev venskabet af?

Jeg er stadig tæt knyttet til ham, men jeg har på fornemmelsen han gerne vil have lidt afstand igen, måske vi har været for meget sammen efter jeg kom hjem, hvordan kan jeg ønske at tilbringe hvert minut med ham, når han også ønsker at være alene ind i mellem, og hvordan kan han snakke om at ville flytte sammen hvis han ikke ønsker at vågne hver dag med mig?

Han arbejder meget, tager hjemmefra klokken 5 hver morgen og er hjemme klokken 17 om eftermiddagen som regel, han siger han er træt og jeg tager det som han ligger afstand, men jeg respekterer det og brokker mig ikke, men inden i tænker jeg hvorfor kan han ikke bare holde om mig- kysse mig eller bare se på mig.

Den ene aften var jeg ked af det og det virkede som han blev irreteret, han sagde til mig "jeg ved virkeligt ikke hvad det er du vil have mig til at gøre" der gik lidt tid og jeg sagde "kan du da ikke bare holde om mig lidt" og det gjorde han, men hvorfor kunne han ikke selv regne det ud? jeg sad og græd og den dag det var ham der gjorde det holdt jeg om ham pr instinkt, hvorfor kunne han ikke fornemme det selv?

Somme tider føles det lidt som om han må sige hvad han vil når han vil og jeg respekterer hans holdninger og meninger trods jeg ikke er enig, men hvis jeg ikke siger eller gør som han synes virker det som om han vil diskutere det og ikke vil respektere det er sådan jeg er...

Jeg er totalt forvirret idag, er vi mon ved at glide fra hinanden eller er det mon ganske normalt at der kan komme uger som den her..

En ting der bekymrer mig meget er at han virker gladest når han har drukket, men når der er gået 5-6-7 dage uden druk så virker han irretabel og anspændt.

Min fornuft er begyndt at sige gå mens minderne er gode, men noget stopper mig, jeg er nysgerig efter at se hvad der sker hvis jeg bliver, jeg føler mig stadig knyttet til ham og har stadig lyst til at være sammen med ham, og vi har stadig god sex, det er faktisk det bedste ved vores forhold lige nu, bekymrende måske.

Han virker til at have en kort lunte for tiden han virker træt irretabel og uoplagt.

Jeg er i vildrede...

Kan man finde vej tilbage til det der gjorde at vi startede med at se hinanden? kan vi finde vej tilbage til det der var os? kan man finde vej tilbage til det der tiltrak mig fra starten af? Burde måske nok snakke med ham.

Alle de spørgsmål jeg stiller mig selv hver dag og hele tiden, resultatet er altid det samme, gå nu for ellers ved han ikke han har nået din grænse.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kan man finde tilbage igen... er publiceret 17/07-2009 13:46 af Ilusion.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.