Det er hvad jeg kommer hjem til idag. Jeg måtte ikke cykle hjem på min gade, fordi hundene skulle arbejde. Men sandheden er, at lige netop i dag synes jeg faktisk det var ok. Mandag aften cyklede jeg forbi et kvarter før manden, fik punkteret lungen med et skud. Og jeg skal desværre på den forkerte side at gade, når jeg skal hjemad ifølge trafikreglerne. Den der bliver skudt på.

De må virkelig gerne våbenvisitere, selv også mig. Bare de er venlige. Og lykken vil, at jeg faktisk er ret glad for store hunde, så en ivrig schäfer, der piber efter at blive lukket løs, i mit hovede primært er et dyrevæsen med barnligt ivrigt sind, der vil igang.... Og... så gibber det nok alligevel i mig af alvor... og tænk, hvis det var mig, der var 2.g'er og bare partout på min hudfarve fik hunden pudset til at snuse på mig og politifolket med skudsikre veste til mistroisk at kropsvisitere mig. - Jeg er kvinde. Så mig tjekker de ikke. Mystisk... så firkantet en regel, at den skulle være ret nem at udnytte, hvis man ville. Men, måske kan hundene lugte våbenene. Det håber jeg næsten.

De må faktisk gerne være temmeligt meget i nærheden en tid, politiet ... bare det ikke eskalerer tingene i en gal retning. Mmm... jeg tvivler på at systemet er problemet lige i denne sammenhæng. Måske mere noget med 'den der flise er min'... tror jeg. Og det går langsomt op for mig, at det var sandt. At jeg er flyttet fra oplandets fodboldfulde slagsmål i centrum, til lidt mere hadfulde opgør her.

Mmm, men fik jeg sagt, at jeg elsker min nye bolig, mine naboer og gaden og det hele. Jeg vil bare ikke skydes. Og jeg vil heller i have at andre bliver det!