En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
10 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
10 år siden
Luftforandring.
Neola
4 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
9 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
"It's such a shame for us to part."
Det var den sætning der endelig lod min tårer trille da vi havde sidste livecafe på højskolen. Hele aftenen havde jeg været så tæt på at græde. Min øjne var blevet spejlblanke et par gange og en enkelt tåre undslap mig en gang i mellem mens vi sang fællessange og tænkte på der ikke var langt igen. Især da Sine Møss sang Halleluja. var jeg tæt på. Men det var denne ene sætning som satte det hele igang. Bekræftelsen i mit hovede på at nu skulle vi snart stoppe på højskolen. Jeg havde stadig håbet om at Eventmageriet ville blive til noget, så jeg var næsten sikker på at jeg ville vende tilbage. Det gjorde jeg ikke. Men det har været fint at bo her. tæt på nogle af dem fra sidste år og ikke været langt fra godt selskab.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget The Scientist er publiceret 27/09-2010 19:06 af Matthias Ragnarsson (Ragnarsson).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.