Det gnaver i maven, det gør nærmest ondt. Det er blanding af at være ked af det, og alligevel lettet over at kunne trække vejret selv, i enrum.

Jeg troede der fandtes et www.jegsavnerdig.dk, men det gør der ikke. Imissyou.com, er endnu værre.

Vi mødtes på Nørreport station i går.. Nus troede jeg tog toget, men gad ikke vente, så hoppede op på min cykel.. Han kom lidt efter.. Stakåndet, satte cyklen, krammede mig og løftede mig lidt op.. "Jeg kunne ikke undvære dig".. Jeg bliver så rørt..

Næste weekend skal jeg hjem. I sommerhus. Være mig selv. Tude alt det ud, jeg ikke har haft plads til at tude ud herovre. Løbe det, jeg ikke har haft tid til at løbe. Der er en kæmpe byl der skal hul på. Den gnavende følelse i maven skal ud. Burde trappe ned, være mindre sammen med ham og mere sammen med mine lektier.

Men det er rart at være i hans selskab. Jeg slapper af, og nyder det.

Det føles som om det er en luksus dig ikke er mig forundt lige nu. :-( Trist smiley.