Har låst mig inde, er blevet låst inde. Claus mener, at enhver mulighed for at Michelle kan komme i fysisk kontakt med mig, skal skærpes. Hun har flere gange tidligere - gået til angreb på mig. Ikke tøvet med hverken slag eller spark. I morges ringede hun med trusler om politianmeldelse – hvis jeg ikke udleverede hendes sovepiller ( 60 Stk. ). Nægtede det allerede mandag pga. udtagelse om at hun ikke ønskede at leve - at livet var ikke det værd ! I samråd med Claus, valgte vi at aflevere pillerne tilbage til apoteket - så er det ikke os og specielt mig, som står med ansvaret. Har informeret hende om vores valg – hvilket atter resulterede i div. trusler om død og ødelæggelse. Det står hende frit for at hente medicinen, og gøre hvad hun vil - jeg kan ikke forhindre det mere. Hun ønsker ikke hjælp fra den psykiske skadestue, eller afvænningscenteret. Er kommet til erkendelse af, at jeg ikke kan/vil hjælpe hende til den medicin, som hun enten ikke tager regelmæssig, eller misbruger. Hun føler at jeg har skrottet hende, smidt hende væk – som alle andre har gjort ! Problemet er blot, at jeg har sat hende stolen for døren og krævet handling. Vil ikke længere acceptere det hun som gør ved sig selv, og sine omgivelser. Som jeg husker som ” altid ”, så har hun haft svært ved at håndtere krav.
Der er mange hvis´er i min tankegang. Hvis jeg nu havde handlet anderledes – hvis jeg nu havde indset, at den var gal – for mange år siden. Hvis hvis hvis…….. Alt sammen noget som jeg ikke kan lave om på, men ” hvis ” nu jeg kunne gøre en forskel i dag. Det har været mit håb og drivkraft langt hen af vejen. Jeg har virkelig håbet og troet på, at det kunne lykkes. Hvis ( endnu engang ) hun kommer her, så kommer hun til en låst dør – tør ikke at lukke hende ind. Ved at hun officielt har adr. her, men hun kommer kun ind med politiets hjælp. Vil ikke stå model til at hun ødelægger mere her hjemme, eller at hun går til angreb på mig. Lige nu føler jeg, at jeg har et stort tomrum, at jeg har mistet min datter - til afhængeligheden af hash og alkohol. Det gør så forbandet ondt.

En tilføjelse : Den mellemste at Claus´s drenge, er blevet indlagt på børene og unge psyk. i sidste uge, hvor vi var i England. Han er manio depressiv, og havde kørt ” dødskørsel ” - med henblik på at tage sin eget liv. Havde formået at ringe til hans mor, som havde fået ham indlagt. Er selvfølgelig bekymret for han ve og vel, men ved, at han bliver taget af og om, af professionel personale. Vores ” eneste ” rolle er, at være forældre og støttende. Hvilket vi bestræber os på at være.

Vi havde, ud over de hjemlige problemer, en god tur til England. Fik set og prøvet London Eye, og var på
Madame Tussauds. Rejsens formål, at besøge mine svigerforældre – gik også godt. Min svigerfar fik indfriet sit store ønske om at vise Claus, deres hjem og sit land. Synes at det var vigtig at min svigerfar fik muligheden, så længe han kan. Min svigermor er 76,og min svigerfar er 81 år.

Har meste af alt lyst at gå i seng, og blive der til i morgen. Men det løser jo heller ikke noget. Har en aftale med min far og en lifttaxa i morgen tidlig. Han skal ind og scannes, og ja – det er på en lørdag. De må have travlt.

Har vist skrevet nok for i dag ;-(