I dag er vi til møde med vores bureau, og for første gang i processen, har vi taget vores chef med. Lang pind, der mest af alt ligner en Ole Lund Kirkegaard tegning. Det er min chef. Storker afsted, som havde han fanden i hælene. Krea-folket fremlægger. Chef noterer lidt på sin medbragte blok. Blokken er et slags ubehjælpeligt røgslør over den totalt ikke-eksisterende kompetence og faglighed. Han bliver mere og mere utålmodig. Han flytter uroligt på sig i stolen. Krea-hovederne taler intenst til ham, men desværre kan jeg høre, at de qua, han er chef, fejlagtigt antager, at han besidder et eller andet form for abstraktionsniveau og et vokabularium af ord med mere end to stavelser. Dette er en højst fejlagtig vurdering. > Se Ole Lund Kirkegaards illustrationer af Orla Frøsnapper eller lignende.

Da fremlæggelsen er slut, og han endelig får lejlighed til at kommentere, så læsper han sine forventelige små udtjente kæpheste. Ydermere spørger han flere gange til, om vi ikke bare kan beholde sidste kampagnes pay-of. Kan høre krea-kæberne med Movemberskovsnegle lande med lunkne klask på konferencebordet hele vejen rundt.

I mit hovede tager jeg en imaginær gun op af tasken, tøver et øjeblik, mens jeg overvejer, om jeg skal pege på hans tinding eller min egen. Ender med min egen. Trykker en imaginær kugle ind i tindingen, som på et øjeblik afliver alt, hvad der hedder intellekt og tolerance. Jeg hører det hele splatte ud et sted derinde bag hjernebarken. Og derefter får jeg mundtøjet på gled og forsøger at bygge bro, komme med argumenter, og glatte ud. Heldigvis har han i hans, i denne verden og sammenhæng, rabiate udtalelser også demonstreret sin soleklare mangel på intelligens, indsigt og faglighed. Heldigvis har han en bagkant, som emmer af spærretid for tøffelhelt. Den Hellerupske bredhoftede korthårskvinde, han indgår i ægteskab med, er helt klar typen, der spyr ild, hvis han ikke står parat til aftensmaden kl seks. Og når man deri indregner chefens højst uheldige forhold til wayfinding, så er det klart, at han skal køre hjemover mindst to timer før aftensmadstid.

Jeg har hørt. Jeg har hørt at han muligvis hænger i en tynd tråd. Hvilket også forklarer den totale mangel på risikovillighed, og den katastrofale defaulten til konservativ. Åh, det kan kun blive bedre!