9 år siden

Ung.

Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Vi er så uendeligt bange for at blive voksne, og vi løber og løber og løber til vores skrøbelige hjerter er ved at springe. En buket af smukke vrag er vi, et fyrværkeri der eksploderede i 1000 farver og mønstre, for derefter at falde til jorden som falmede gløder. Skudt af med så stor en fart, at vi ikke kunne holde den. I det stadigt svagere skær fra dem holder vi os levende, imens vi kigger os tilbage for at få et sidste glimt af resterne af det, der engang var os. Vi er børn af fortiden. Vel vidende om at det snart er slut, klamrer vi os febrilsk til hvert lille fortidsglimt som en guldregnsgren, desperate som vi er ignorerer vi giften og ser kun de gyldne kronblade. Vi holder os svævende på trætte vinger, vel vidende om, at når vi stopper med at baske, er det slut. Lejlighedsvis sortner det for os, vi forstener og husker på, at her kan vi ikke blive, at det kun er en silhuet, intet andet. I natten danser og danser vi imens vi græder, til vi er ved at omkomme af udmattelse, imens morgendagens myg stikker os så vi næsten bløder. Vi mærker vores indre med lynhast smuldre bort, vores minder langsomt tage skikkelse af skygger. I natten er vores bevidstheder magtesløse.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ung. er publiceret 02/09-2014 20:31 af Rebeccarebecca.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.