"Er vi snart ved stati-o-nen?" Ingeborg holdt tasken hårdt ind til sin mave.
Ilise så ned på hende og smilede: "Det tror jeg. Buschaufføren sagde at det var Vedbæk næste gang."
Ingeborg rykkede sig tættere til Ilise, Ilise smilede stadig, men måske lige lidt mere stift:
"Er det den station du mener?"
Ingeborg løftede tasken og rystede den. Det klirrede indefra den. Som om den var fyldt med flasker.
"Det ved jeg ikke," hun vendte sine strålende blå øjne op mod Ilise: "Hvad tror du?"

Ilise var først tavs og rynkede brynene, men lagde så hånden på Ingeborgs skulder.
"Hvor skal du hen? Er der ikke nogen der følger dig."

Ingeborg rettede sig nu op, "Næhæe, jeg kan selv finde vej." Hun sank lidt sammen igen. "Altså bare ikke lige nu."
Hun rakte tasken op mod Ingeborg.
"Jeg skal hen og sælge jordegern på flasker."
Ilise rakte uvilkårliigt ud efter tasken. "Jordegern?" Men Ingeborg trak den til sig.
"Ja, ved du ikke en gang, hvad det er? Det er sådan nogle meget små søde dyr." Hun smilede et stort smil til Ilise, "men mine er døde. Det er derfor jeg skal sælge dem."

Ilise virrede med hovedet og talte meget langsomt og tydeligt: "Man kan da ikke sælge jordegern på, øh, flasker."

Ingeborg så strengt på hende: "Selvfølgelig kan man da det, hvis der er nogen der vil købe dem." Hun løftede hovedet og så stolt ud af vinduet, mens bussen kørte forbi supermarkedet. Ilise så på tasken, der var bulet flere steder. Den klirrede stadig, og hun vidste ikke om hun skulle spørge om lov til at se i den.

Bussen holdt ind, og inden Ilise nåede at sige mere, var Ingeborg forbi hende på det smalle sæde og ude af døren. Hun stak hovedet ind igen, og sagde:
"Du kunne godt have købt nogen, hvis du ville. Vi har også nogen med babyer i."

Døren smækkede i og væk var hun.