Generationsdialog

Opgavebeskrivelse

Skriv en kortprosatekst holdt i replikform, hvor to fra hver deres generation falder i snak i et offentligt transportmiddel. Skriv dialogen/replikskiftet uden at nævne hvem der er hvem, men lad i stedet læseren selv regne det ud.

Jeg ringer hver tirsdag klokken 16. Også når jeg er kommet for sent til at pendle hjem i tide og gøre det fra sofaen. Jeg skal jo lige vide ... som regel har hun tid. I dag hoster og rasper hun afsted, lyder nærmest som en maskine, der kratter asfalt. Virus, siger hun. Plante krukker til i strid blæst og piskeregn. Jeg lytter mere og mere utålmodigt.

"Nu må du holde op, det er for åndssvagt! Du bliver inde, helst under dynen og drikker noget te. Du ved du let får bronkitis og lungebetændelse!" skingrer jeg og afslutter samtalen.

"Du lyder sgu lige som min mor."

Knægten på pladsen overfor. Han er tynd som en forårsasparges. Nusser om sin iPad. Han har klippet hul i ærmerne på sin sweatshirt og hans jeans frynser omkring hans alt for store fødder.

"Din min bekymrer sig jo om dig, hvis hun lyder ligesom mig."
"Nope. Hun blander sig bare i alting."
"Det tror jeg ikke på."
"Yep. Tag en jakke på. Du kan da ikke tage med over til mormor og morfar i den trøje. Ret dig op. Blah blah blah."
"Jamen det er jo til dit eget bedste, synes du ikke selv det?"
"Blah blah blah."

Ville han dog bare kigge om, mens han taler med mig. Det er så irriterende. Og lade være med at pille ved den iPad hele tiden.

"Siger din mor aldrig at du skal se på dem, du taler med?"
"Vi taler altså ikke sammen, det er bare dig der snakker."
"Jamen..."

Jeg giver op, åbner min mappe og kigger lidt i den. Papirer, papirer, kontrakter, kontrakter. Godt det snart er slut. Min telefon kvidrer, og jeg sukker for mig selv; ikke nu. Vagtlæge, hunden, suppe ... hun lyder altså vrøvlet.

"Ja ja, det skal jeg nok sørge for, lad være med at gøre noget. Jeg kommer og ordner det nu. Bare bliv i sengen!"

"Jeez ... du er værre end min mor! Jeg har ondt af dine børn, stakkels unger.Sikken barndom de må ha' haft."
"Jeg taler altså ikke med et af mine børn. Det er min mor jeg taler til!"

Så kigger han endelig op. Nysgerrigt blik. Måske mest undrende.

"Jeez, din mor må have været en strid kælling, da du var barn."

Resten af vejen læser jeg en læst kontrakt. Ikke kigge op. Vi snakker jo ikke sammen. Dumme unge.

Skriv kommentar

Besvarelsen Mødre er publiceret 05/12-2011 23:00 af Zebraffe under skriveøvelsen Generationsdialog.
Version 1 - 05/12-2011 23:00
Besvarelsen er på 394 ord og lix-tallet er 17.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Lars Dorf Lundeman (looboo)
Humoristisk lille fortælling, med en dejlig flydende dialog.

Der er et par ting jeg har hæftet mig ved:
Drengen siger: "Vi taler ikke sammen, det er bare dig der snakker" - men så vidt jeg lige kan vurdere, er han ligeså snakkesalig som vores hovedperson.
Så er der lige et par slåfejl:
Din min bekymrer sig jo om dig.... (min=mor).
Resten af vejen læser jeg en læst kontrakt (læst=?).

Du er super til beskrivelser, og en kort beskrivelse som:
"Han er tynd som en forårsasparges. Nusser om sin iPad. Han har klippet hul i ærmerne på sin sweatshirt og hans jeans frynser omkring hans alt for store fødder."
gør det hele værd at læse - dejligt.
7 år siden
7 år siden
#2 Hanna Fink (Fink)
Spændende måde at skrive på, det gør at læseren må holde focus, der bliver ikke serveret noget for beskueren
men en hel roman på den måde, holder nok læserne væk, så bliver historien en gætteleg.
Man skal se scenen for sig, for at forstå den. men det kan jeg godt lide, det at skulle kradse lidt i overfladen
for at (forstå) Ros herfra Fink
7 år siden