Han forstod næsten ikke hvad han lige havde sagt, lige ind i de øjne han forelskede sig i dengang. Og nu knækkede hendes øjne. "Er det virkelig sådan du har det?" spurgte hun med håb i tonefaldet.
"Det er ikke at jeg har det sådan, men jeg har det ikke sådan som jeg gerne ville have det. Forstår du?" Og nej, det gjorde hun ikke, faktisk forstod hun så lidt at hun kastede det stel de havde købt, da de skulle holde deres første middagsselskab, lige ind i væggen. Han nåede næsten ikke at reagere før hun faktisk var gået.