Drabble-drama

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv et meget kort fiktivt drama på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

En sen aften på campingpladsen i et spøgelsesagtigt fuldmåne skær, hvor myggene var irriterende nærgående, og den stadig varme luft underlig urolig, cirkulerede flagermusene over skoven nærved, og Malene skyndte sig ind i teltet.
"Hjalp det lidt på hovedpinen med et bad?", spurgte Peter venligt.
Rart med en forsonlig stemme efter de frygtelige skænderier, de havde haft her på deres fjerde telt-ferie sammen, i år ikke helt problemfri. En ugle tudede i det fjerne. Malene fortalte Peter om den tumult, der havde været et sted på campingpladsen. De hørte begge pludseligt et højt skrig og gik udenfor.
Nogen råbte: "Mord!"

Skriv kommentar

Besvarelsen Campinglivets glæder er publiceret 05/08-2012 18:06 af Anni Birgit Sørensen (Anni Birgit) under skriveøvelsen Drabble-drama.
Version 1 - 05/08-2012 18:06
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 blomsterfrø
Hej Anni Birgit
En fin lille beskrivelse og en optakt til noget mere???? Det har ihvertfald fået noget i mig til at blive interesseret i hvad der så sker. God beskrivelse af aftenen som jeg kan se for mig.
Keep it up! Hilsen Marianne
11 år siden