Tiden var kommet. Dommen havde været som frygtet, men der var alligevel en mærkelig form for tryghed i, at uvisheden var forsvundet. Alt var blevet klargjort, og tunge beslutninger var blevet truffet. Nu var der kun denne korte køretur til det ventende personale, som fik tankerne til at flyve. Dejlige minder om en svunden tid og lykkelige stunder, som snart ville være glemt.
Da bilen standsede, og de dejlige tanker forsvandt, kom det ventende personale bilen i møde. Tænk i så mange år at have boet så tæt på et hospice og først nu sande, at det hele slutter her.