Hun var ved at rydde op i sine ting. De skulle flytte i morgen og hun manglede stadig at kigge nogle kasser med gamle ting igennem. Hun åbnede en kasse, hvis støvlag måtte være mindst en halv centimeter tykt. Hun gennem gik den hurtigt og fik øje på et gammelt billede, som lå under adskillige kærestebreve og andre lignende ting. Billeddet forestillede en af hendes ungdomsvenner.

Hun havde mødt ham ved en evakuering af et synkende skib. hun og Klavs, som han havde heddet, havde begge været om bor, da færgens ene motor var eksploderet og havde lavet hul i skroget. De havde siddet ved siden af hinanden i tre timer i en redningsbåd og havde brugt tiden til at tale sammen. Klavs havde fortalt at han var i familie med en atlet i rekordniveau. Hun havde til gengæld fortalt at hendes familie var ramt af en skilsmisseepidemi. Han fortalt også, at han mest opholde sig i ghettoer, for der boede hans venner. Hun havde enligt syntes meget godt og Klavs. Han var en sød, venlig og åben fyr.

Endelig var redningshelikopteren kommet og de hun var blevet hejst op først. hun så til mens Klavs og så blev hejst op det var på en bårer for han kunne åbenbart ikke gå. Hun Havde syntes det var så synd for ham. På vej op begyndte båren Klavs lå på at gynge. han havde kigget op, set hende og smilet. Det sidste smil nogen siden på hans læber. For bårens gyngen blev værre og lige før han blev halet ind i helikopteren, hamrede han hovedet ind i undersiden af helikopterdøren. Sygeplejen om bor brugte hele turen ind til land, til at forsøg og hjælpe Klavs. Dennes anstrengelser var forgæves. Klavs var og blev død på stedet. Da de landede holdt en ambulance og ventede på Klavs.

Hun Havde stået og set på mens tjenestevognen stille kørte bort med den unge Klavs, som hun uden at tænke over havde forelsket sig i på de tre timer de havde tilbragt sammen. Forsigtig trykkede hun billedet ind til sig, som hun havde fået af Klavs' mor kort efter, mens en tåre trillede ned ad hendes kind ved mindet om Klavs.