Det var hans tur. Havde hørt om det, endnu ikke oplevet det på egen krop.
Glædede sig. Den ubeskrivelige sitren i maveregionen, spænding.
Han modtog koden og med den, kunne han komme til at puste den op. Det krævede en indsats, men det var det mindste af det.
Nu var den klar. Han stod på afstand og betragtede den. Overvældet. Den var større end han havde troet. Men det gav bare mere rum og plads.
Den begyndte at lette, han måtte skynde sig. Tog tilløb, og sprang.
Med et lille svup kom han gennem væggen og var inde i sæbeboblen