"Se på mig!" skriger jeg hæst, "så se dog på mig!"
Han står fastfrosset foran mig. Den brede ryg pustes op og pustes ind. Jeg kan se at han knytter hænderne, prøver at bevare roen.
Jeg ænser ikke hans indespærrede vrede, og træder et skridt nærmere ham.
"SE PÅ MIG!" skriger jeg ind i hans øre, samtidig med at jeg vender ham mod mig, med et træk i hans skulder. Over hans øjne ligger et mørkt slør. Tænderne skærer knasende i hans mund.
Slagene hagler ned over mig, og mine skrige drukner i det varme blod. Han vender sig bort.