"Det hele bliver forhandlet i paradokser her."
De skæve spir i horisonten prikker igen i Leons øjne. Han fatter mere, end de fleste kunne have i hatten. Derfor blev han inddraget. Hentet tværs over de usynlige lag, til det her "lorteland", som han kalder det. På det her land, havde skabningerne mere hjernekraft, de kunne tolke den fysiske virkelighed bedre.. De kan se farverne og geometrien, som gennemsyrer atmosfæren. De kan se de paradokser og grå forvrængninger, der gennemsyrer moral og tankeproces. De fattede længere...
Men i en verden, hvor luften skriger ulogisk og tørt, som askeklædte trærødder til ens sanser, er der ikke pyntet op til besøg fra mennesker. Vi kan ikke kapere at skue det, uden at brænde sammen i sindssyge. Men Leon har set nok, til at tøjle det. Han har set nok til det meste.