Jeg kommer umiddelbart til at tænke på Kejserens nye klæder og konceptual art. Det er morsomt, at du kobler intet (konkret) indhold sammen med at indtægten er i den virtuelle valuta bitcoin. I det hele taget lever din synopse på sammenstillingen af modsætninger: En ordløs bog vs. læs den! En ordløs og indholdsløs bog, som ingen anmelder har været i stand til at sætte ord på indholdet af. En ukendt forfatter, som intet har skrevet. Og han er så ukendt og anonym, at alene forlæggeren kan krediteres for teksten. At han så tillader sig at tale om at det er kunst på så højt et niveau, kan ses som udtryk for det samme som skrædderne i Kejserens Nye Klæders påstand, en værdi som end ikke alverdens anmeldere har været i stand til at sætte ord på. Dermed kan denne passus/påstand først og fremmest ses som udtryk for forlæggerens kommercielle interesse i bogen (bitcoins). Om titlen: når man taler om angsten for det hvide papir, er det som regel forfatterens skriveblokering, man hentyder til. Man kan formode, at det er "forfatteren", som har givet titlen, og "læseren" kan så lægge hvad hun vil i titlen, for den kan lige så godt beskrive en formodet reaktion fra læserens side.