Drabble-action

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv actionpræget tekst på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Et skrig lød efterfulgt af bønfalden og gråd. Hun reagerede så voldsomt og holdte barnet så tæt indtil kroppen at hun truede med at kvæle det i hendes tårevædede trøje. Så greb han ind og rakte ud efter barnet. Han skulle tvangsfjerne det. Da kvinden ikke overrakte ham barnet selvstændigt, tvang han hendes spinkle fingre væk fra barnet og tog barnet indtil sin krop. Hun forsøgte forgæves at vinde barnet tilbage med en voldsom riven i manden, som bare gjorde sit arbejde. "Ikke mit barn, ikke mit barn," råbte hun febrilsk. Hun hadede myndighederne. "I kan ikke tage mit barn."

Skriv kommentar

Besvarelsen Det er bedst for barnet er publiceret 30/05-2013 18:09 af Emma Kristine Eliasen (Tusenfryd) under skriveøvelsen Drabble-action.
Version 1 - 30/05-2013 18:09
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Astrid Sørensen (Maoraw)
Fængende tekst, og med umådelig få sproglige fejl! Jeg havde egentligt forventet at den ville slutte fra mandens synsvinkel med overskriften som den sidste sætning - men du snørrede mig alligevel :P
også et meget kreativt emnevalg!

De få ord jeg faldt over var blandt andet "indtil" som vidst kun bruges i forhold til tid, og eftersom det er en handling så holder hun barnet "ind til" kroppen :P jeg ville også fjerne "så" i "Hun reagerede så voldsomt" men det var igen ikke noget som påvirkede min gennemlæsning af det synderligt :) sproget er meget flydende!
7 år siden
7 år siden
#2 Jens-Jakob Kristiansen
Virkeligt velskrevet. Sproget er fast og behageligt at læse, og selvom der er så lidt tekst kan jeg fornemme, hvordan både kvinden og manden har det.
7 år siden
7 år siden
#3 Emma Kristine Eliasen (Tusenfryd)
Mange tak for jeres fine kommentarer. Jeg elsker konstruktiv kritik og jeg har faktisk bare overset det med ind til og indtil. Jeg kan godt se den sproglige fejl selv, nu.
Det glæder mig, at i kunne lide teksten og sætte jer ind i personerne, selvom de kun meget kort blev beskrevet!
7 år siden
7 år siden
#4 Lars Bjerring (bjerring)
Et kendt tema som du beskriver godt.
Jeg savner tegnsætning.. blev lidt forpustet af de lange sætninger.

Du behøver ikke skrive "Han skulle tvangsfjerne det" det fremgår tydeligt..
Jeg ville sætte "Hun hadede myndighederne." til sidst.. det ødelægger lidt rytmen
som det står... men det er min smag
Godt beskrevet!
7 år siden