Trænings jakken er mårkeblå. Der er striber på ærmerne. Jeg har stillet min cykel opad muren. Der kommer en mand henimod mig. Ikke helt hen. Men omtrent. Og han ser vred ud. Rigtig arrig. Som på eksplosiv grund. Jeg aner ikke mine levende råd, men jeg vil alligevel have sat min cigaret i røret, jeg bruger, så jeg ikke får de der gule fingre og røget. I det blå lys mine solbriller giver, står den tidlige aften pludselig stille.
Da han kom helt hen, blev det en svær samtale. Thi jeg var nemlig ikke den han var så bange for.