Drabble-action

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv actionpræget tekst på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

"De kommer!" hviskede patienten febrilsk. Hans vanvittige blik gennemborede mig, da kanylen i min hånd nærmede sig.

"De kommer også efter dig, doktor!" hvæsede han.

"Det skal nok blive bedre," løj jeg, idet nålen gennemborede hans hud. Den psykotiske patient faldt sammen i sin fiksering, idet bedøvelsen virkede. Min mobil vibrerede i kittelens lomme, og hovedrystende fiskede jeg den frem. Patienten gryntede noget utydeligt. Jeg modtog det ukendte opkald.

"Hallo?"
KLIK. Pludselig, skarp smerte. Mørke. Det store mørke. Væggenes skygger kravlede mod mig - og fyldte mig. Latter. Patientens tågede blik fandt mig, og jeg sagde smilende:

"De er i telefonerne"

Skriv kommentar

Besvarelsen De Fremmede er publiceret 18/08-2013 20:16 af Ditte Kunkel Klitmøller under skriveøvelsen Drabble-action.
Version 1 - 18/08-2013 20:16
Besvarelsen er på 101 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Jette Petersen (Babyangel85)
Mine tanker bliver til en undren over denne historie, men gør mig samtidig nysgerrig. Jeg får lyst til at vide, hvad der videre sker. Flot beskrivelse jeg er ikke i tvivl om at de er på et hospital. Godt gået på så lidt plads :-)
10 år siden
10 år siden
#2 Wich Mann
Den er altså uhyggelig, men virkelig god :
10 år siden
10 år siden
#3 Ditte Kunkel Klitmøller
Mange tak skal I have!! Jeg synes virkelig, det var svært..... heheh, måtte slette en masse, hihi. Men det er superfedt at høre, at historien rent faktisk 'virker'. :-)
Tak for de søde kommentarer.
10 år siden
10 år siden
#4 børnebogen
Jep, er helt enig. Det er ret uhyggeligt. Godt skrevet.

Michael
10 år siden