Fin tekst, som er et øjebliksbillede af en hp som på en måde pludselig vågner op og er voksen - eller slidt af livet. Jeg kan også godt lide slutningen som antyder, at hp er til et selskab og trænger til en pause, eller til at være alene med sine tanker. Og at dét, at bevæge sig ud i verden, kræver et påtvunget smil. At verden er "kunstig". Du formår at sige en hel masse med få ord, og det er altså ikke sådan lige at gøre. Ros fra mig! Det kunne være interessant at vide hvad der er foregået i hp's liv, som har gjort at hun har det sådan. Men på den anden side skal der jo også være noget der pirrer fantasien. Meget fint skrevet synes jeg :-)