"Kan vi få lidt fart på", nærmest råbte mor ad flyttefolkene. Vi havde vist travl. Eller min mor havde. Jeg mener nok at hun snakkede om et eller andet foredrag i morges. Det var vist noget omkring omgangstone og trivsel. Mor var rimelig stresset i morges. Ja, hun havde været stresset den sidste måned. Far havde forladt hende og hun kunne ikke forstå noget. Jeg forstod min far. Han og min mor var ligesom bare vokset fra hinanden. Trist, ja måske, men det var det bedste for dem begge. Det var bare kun far og jeg der havde opdaget det. Mor var blevet sær på det sidste. Hun glemte sine møder og en dag glemte hun også min søster da de var nede og handle. Flyttefirmaet var godt i gang med at bære vores ting ind i lastbilen. Vi skulle flytte til det indre København og starte på en frisk og prøve noget nyt. Normalt boede vi lidt ude for byen i en lille forstad. Mor var ikke specielt begejstret for ideen, men jeg fik hende overtalt. Næsten. Hun plapre stadig om bekymrede ting som forurening og noget omkrig strålingsrisiko, men ærligtalt tror jeg ikke på at det er sådan et stort problem. Flyttefolkene kom den sidste kasse ind i lastbilen og begyndte at køre. Vi skulle også afsted og videre med vores liv. Jeg kiggede over på mor. Min lille skrøbelige mor. Jeg smilte da jeg opdagede at hun stadig havde et prismærke hængende fra hendes "nye" trøje. Jeg bebrejder hende ikke. Hun kan ikke gøre for det. Hun har mistet alt. Undtaget hendes børn selvfølgelig. Vi satte os ind i bilen og begyndte at køre. Jeg kunne se at min mor kæmpede i mod gråden. Det gjorde jeg også selv, og da jeg kiggede på min søster, kunne jeg se at også hun havde røde øjene. Jeg kiggede igen over på mor. Hun rettede sig op og prøvede at tage sig sammen. De virkede. Få øjeblikke før hun igen sank sit tyngdepunkt og lod hovedet falde ned over rettet. Jeg kiggede over på min søster som ikke længere kunne holde gråden tilbage og lod det få frit løb. Jeg rystede af skræk. Der var stille i bilen. Kun lyden af min mors og søsters små hulk. I det øjeblik gik det op for mig at min far var et svin.