Replikker

Opgavebeskrivelse

Forsøg ved hjælp af mest mulig dialog at vise hvordan en indkøbstur i et supermarked foregår, hvis man er enten en træt mor efter 8 timers arbejde, med to trætte og sultne børn på slæb - en fortravlet forretningsmand, der egentlig havde glemt alt om sin bryllupsdag - eller en forelsket og genert ung pige, der får øje på sin udkårne ovre ved colaerne.

- "Du vil aldrig tro den dag jeg har haft! Hele kontoret er gået amok over det her ekstra bonus-rygte.. Jeg ved fandeme ikke"
- "Nå.."
- "Ja, det er fuldstændig sindsygt. Oven i hatten kommer de til mig og spørger om alt muligt pis.. Var det persille vi skulle have?"
- "Ja det var det. Og basilikum"
- "Og det værste af det hele er at Karl, den inkompetente idiot, overhovedet ikke har sat sig ind i det. Så skal jeg sidde i Greenwich og besvare idiotiske mails.."
- "Husk tomaterne også"
- "Jeg ved fandeme ikke hvad det er for en idiot der har startet det rygte. Vi i ledelsen, ved jo udmærket godt at firmaet ikke har råd til ekstra bonusser. Er det ikke nok med én gang om året.. Jesus"
- "Ja, det lyder da som noget af en dag.."
- "Ja.. Det er til at blive sindsyg af! Nu glæder jeg mig bare til en aften på sofaen med dig"
- "Okay"
- "Hvad er der galt? Du virker så stille? Dårlig dag?"
- "Ikke noget"
- "Okay... Hvem du forresten hvem der er gravid? Inger!! Jo fandeme jo. Så var der alligevel nogen der ville bolle den fede ko endnu tykkere."
- "Godt for hende.."
- "Oksekød?"
- "Nej, halv svin, halv kalv"
- "Vi bliver nok nødt til at give noget til hende. Det skulle vist blive en dreng"
- "Nå, hende vil du gerne give noget"
- "Hvad? Hvorfor så spydig?"
- "Det er bare utrolig hvor interesseret du er i andres sager.."
- "Hvad mener du?"
- "Vi skal have bønner også"
- "Interesseret i andres sager? Hvad skal det betyde?"
- "Du virker bare yderst interesseret i alle andres sager, men dine egne.."
- "Mine egne?"
- "Ja.."
- "Stop det der passiv-aggressiv pis og fortæl hvad der sker!"
- "Ved du virkelig ikke hvad for en dag det er i dag?"
- "Fredag!? Hvad ved jeg?"
- "Hvis nu du tænker dig rigtig godt om, så kommer det nok til dig på et tidspunkt!"
- "Du er simpelthen for meget! Du ved udmærket godt hvor hård en uge jeg har haft! Hong Kong mandag og tirsdag, og fucking London onsdag, torsdag og fredag!"
- "Ja, undskyld Hr-jeg-er-SÅ-vigtig!"
- "Det er fandeme da ikke min skyld at du er endt i den satans børnehave, Karin!"
- "Jeg er for meget!? Virkelig.. Du skulle høre dig selv, Jesper!"
- "Jeg gider ikke diskuterer det her.. Jesus, jeg ved ikke engang hvad vi diskuterer. Har du PMS eller hvad fanden sker der!?"
...
- "Karin kom nu tilbage.. Du kan ikke bare gå! Du har bilnøglerne!"
- "Glædelig fucking bryllupsdag, idiot!"

Skriv kommentar

Besvarelsen Idiot er publiceret 27/04-2014 23:06 af Hjorthen under skriveøvelsen Replikker.
Version 1 - 27/04-2014 23:06
Besvarelsen er på 451 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Charlotte Bøg Buus Christensen (Zofrost)
Jeg synes du har rat pointen med den her skriveøvelse perfekt :) Og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, en god slutning.
10 år siden
10 år siden
#2 Mikili Lupi (Mikili)
Jeg synes det edr rigtigt godt skrevet:) Kan også godt lide afslutningen!
10 år siden
9 år siden
#3 Michael Aagaard
Enig det er rigtig godt skrevet
9 år siden