Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

"Det er nu eller aldrig, Janne" sagde hun som om det var et plaster på et skrabesår. Titusinde scenarier strømmede gennem mig, og de undlod ikke at rive hjertestykker med, når de fik opmærksomhed. Det smertede, og jeg vidste at tiden var inde, men ikke for mig. Kun for det. Du kunne være mere end "det", et geni, en psykopat, en vanskabning, en marathonløber eller et køn. Hvilket som helst, bare et. Men jeg var dum og uforsigtig, og slet ikke udvokset i hjertet til at elske noget så abstrakt endnu. Nu vil ingen vide hvor langt min moderkærlighed rækker.

Skriv kommentar

Besvarelsen Uge elleve er publiceret 21/09-2014 20:57 af Anne Sophie Schou (Fitte) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 2 - 21/09-2014 21:01
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Thomas Oesten
Godt valgt, afgjort et følelsesmæssigt katastrofalt scenarie.

"Du kunne være mere end "det", et geni, en psykopat, en vanskabning, en marathonløber eller et køn."

Det er vist sikkert at sige at "det" var blevet et køn, "Hvilket som helst, bare et". Der er kun vist kun to slags så jeg synes den er lidt ved siden af, men ellers godt skrevet.

Vh. Thomas
9 år siden
8 år siden
#2 Mine Vinkler
Fantastisk flot skrevet. Skulle læse den to gange, for den er ikke en nem fordøjelig tekst. elskede scenarierne der tog hjertestykker med sig ved opmærksomhedskraft. Rigtig stærkt.
8 år siden