Jeg spørger ordløst hvordan. De sukker dybt, og begynder at svare mig, men ordene drukner i en susende lyd, der kun findes inde i mit hoved. Lokalet snurrer, og lydene omkring mig bliver mere og mere fjerne. Jeg kan se det hele. Jeg kan se de bekymrede ansigter, der alle er vendt imod mig, jeg kan se mundene råbe til mig, men ordene smelter sammen i en uforståelig ørken af brændende sandkorn. Snart forsvinder lyden og efterlader en larmende stilhed. Tilbage er kun mine tanker, som forvirret og panisk vrider sig i erkendelsen af at intet bliver som det var.