"Spil mig... spil mig nu!!"... Hele tiden brøler min lille bror det til mig, når jeg endelig har erhvervet mig bolden, men jeg spiller ham den igen, så han ikke bliver tungsindig. Sådan er det, dag ud og dag ind med ham! Græsset skriger og skyer kæmper om at få plads på himlen. Lyset omkring os bliver op slugt af mørket. For et øjeblik siden herskede solen på himlen. Jeg kigger på min lille bror, da han vælter! Han har fået et hjertestop, nu er der ingen der siger "Spil mig" mere.
Hver eneste dag kigger jeg op på himlen..