KATASTROFE
Det var en kold nat. Men huset var varmt. Alt for varmt. Ilden satte ild til alt den kom i nærheden af. Heldigvis var der ingen i huset.
Kun mig. Der var ingen der ville savne mig. Den eneste der savner mig nu er Døden. Døden med sine lange kolde fingre der griber ud efter mig i det orange skær af ild. Døden har kappe på, med en sort hætte.
Ingen ved hvem Døden egentlig er. Døden kan være mange.
Måske er det alle dem der ikke savner mig, og ønsker mig lang væk, hvor ingen kan nå mig.