Jeg stirrer på min mor, helt bange. Min mor rækker hænderne ud mod mig, og jeg kaster mig ind i hendes favn. Mit hjerte dunker heftigt, og det føles som om jeg ikke kan trække vejret, noget strammer i mit bryst. "Spil det igen" hvisker jeg, og min mor trykker på START på telefonsvareren. En skrattende lyd begynder først og derefter hans umiskendelige røst, min fars, fylder rummet. "Skattepiger, I ser det nok på tvet nu, jeg tror ikke at jeg når hjem, jeg elsker jer evigt og altid". Der kom et kæmpe brag fra tvet, "Tårn 1 er ramt!".