Luften har svært ved at nå ned til mine lunger. Mine ben løber i smerte. Jeg skriger, mens jeg hører verden vælte bag mig. Omkring mig er jorden dækket om murbrokker og lig. Det vokser hele tiden. Skrig flakser omkring mig. Måske er mit eget i mellem. Jeg tør ikke vide det. Jeg må fortsætte. Væk fra dette kaos. Finde den sikkerhed som ikke findes. Jeg når lige at ane et fly over mit hoved. Det skinner blankpoleret. Jeg når at hade det hele endnu mere, inden jeg bliver slynget til jorden ved lyden af endnu en bombe der sprænges.