Intet på himlen kunne have advaret ham om det. Nu var det for sent. Resten af byen lå i ruiner, og i det fjerne kunne rædselsskrig og frustrerede råb om hjælp, høres som et fjernt ekko af hans egne følelser. Hans gamle ryg brændte, men hvad brændte ikke på ham. Med skridt så langsomme og åndedræt så korte, gik han gennem resterne af sin smuldrende hjemby. Intet var mere som det havde været engang. Krigen havde raset længe, men aldrig havde han regnet med at den ville komme til at sætte sit mærke her. Her i Den Opgående Sols Rige.