Hun så sig omkring. Hendes liv lå i ruiner. Intet var som før. Et virvar af følelser løb gennem hendes krop. Stikkende og i små spidse jag. Smerte, vrede, frustration og sorg. De blandende sig en for en, og blev til et stort kaos. Den personlige katastrofe fyldte alt. Det var, som om hun oplevede en indre solformørkelse, der kun var synlig for hende. Dødsangsten fyldte hende hurtigt. Angsten som var så reel, som noget kunne være. Den var næsten til at tage og føle på. Kræften havde sit tag i hende. Det var den dag, hvor alt blev sort.