Der var ingen, som havde andet uråd. Pludselig var hun bare væk. Fra den ene dag til den anden. Ingen vidste, at hun havde det så dårligt. Eller at hun havde haft det dårligt siden teenageårene. Hun havde en særlig evne til at tåle mere end hvad der var godt for hende. Og ingen kunne se det. En dag blev det bare for meget. Hun følte sig alene, ensom og betydningsløs. Der var ingen, der så hende for den, hun var. Ingen, der forstod hende. Hun var altid blevet tvunget til at gemme sine egne behov væk. Men ikke længere.