Hej Kristina. Jeg kan virkelig godt lide dit digt, idet det udtrykker rigtig fint, hvordan hverdagens trommerum, kan komme til at føles. Jeg er sikker på at et digt som dette har et rigtig bredt publikum og at dine ord ringer med genklang i manges ører.
Når det er sagt, så føler jeg ikke rigtig at dit digt besvarer opgaven.
Jeg forstår udemærket hvad du mener med "lydløs" katastrofe, men hvis jeg må tillade mig at blive utåleligt teknisk, så er definitionen på ordet 'katastrofe' som følger: "en begivenhed som har frygtelige eller skæbnesvangre konsekvenser" eller "fuldstændig håbløs eller mislykket begivenhed, person eller omstændighed".
Jeg ser ikke rigtig noget af dette i dit digt. Man kan argumentere for at situationen i digtet er "håbløs", men det er egentlig heller ikke sandt. Vedkommende keder sig og mangler indhold, men situationen er ikke håbløs og slet ikke katastrofal.
Det kan også være jeg er galt på den, men det er bare min mening.
Uanset om opgaven var besvaret eller ej, så synes jeg det var spændende læsning og det var helt sikkert velskrevet.