Det blev kun til en strofe,
Sikke en katastrofe.
Hun måtte hellere tage sig sammen,
For det skulle sættes ind i rammen.
Men presset blev større,
Og hun lukkede sig mere indendørs.
At acceptere at man gjorde sit bedste,
Og at det ikke var det værste,
Det var det sværeste.
Nu havde hun 9 vers og en ny strofe,
Men før var det jo en katastrofe?
Bevares,
Men hvordan hulen kunne det dog forklares?
Udvikling sker først når du har lært at acceptere at du ikke er perfekt, fejlfri eller altvidende.
Husk vi er alle mennesker.
- Michelle Kjeldahl Haun