Det runger i mit hoved. Jeg åbner øjnene. Alting er sort. Jeg forsøger at rejse mig, men jeg er fastlåst. Der ligger noget hen over min krop, og jeg kan ikke bevæge mine ben. Jeg kan ikke så godt få vejret, men jeg hoster. Det må være støvet fra murbrokkerne. Hvor er jeg? Hvor var jeg? På vej på arbejde? Hvorfor går jeg ikke i panik? Jeg har glemt noget. Jeg kan ikke høre noget. Jeg forsøger at råbe op, men der kommer ingen lyd ud kun den dumme hoste. Så husker jeg. Hvor er Alexander? Hvor er mit barn?