Nogle af falckredderne græd - nogle endda flere dage efter. Bilen lå krøllet som et stykke papir på den våde asfalt. Hans jeans var våde og forrevne af at ligge på knæ foran vinduet i passagersiden. Alle holdt vejret og ventede på udstyret, der skulle klippe bilen itu. For at få hende ud.
Men han vidste hun aldrig kom ud igen. Det var derfor han lå på knæ. Som dengang han friede til hende. Som dengang han tryglede hende om at blive. Som i morges, da han knappede deres datters jakke. Til døden os skiller og vores hjerte går itu.