Jeg frøs. Der lå jeg med hendes lange krogede fingre, der langsomt og smertefuldt skar min skrøbelige hud op. Hendes knoglede ben låste mine iskolde fødder fast. Jeg var lysvågen. Men kunne intet stille op. Hendes kolde ånde borede sig ind i min nakke. Rædslen flød, med lynets hast, rundt i mine blodbaner. Mine øjne stirrede stift ind i den hvide væg. Prøvede at finde fokus. Prøvede at tænke på noget andet. Det var umuligt. Hendes skringre skrig gav mit næsten døde hoved tinitus. Hvorfor kunne hun ikke bare stoppe. Hvorfor kunne det ikke bare være overstået. Mit livs mareridt.