Hun havde nær skræmt livet af mig, da hun kom vandrende henover efterårets sidste guld. Jeg hørte hendes sorte gummistøvler knuse de skorpede lig. Hendes nynnen minglede sig med de nøgne træers hvislen i vinden. Hun var svær at se i hendes gule regnfrakke, havde det ikke været for hendes gummistøvler og hendes sorte hår.
Min slags er trænet til at spotte sådan nogen som hende, men det er så forfærdeligt længe siden, at nogen har betrådt sig ved verdens afkrog. Hun ledte efter noget, men på det tidspunkt vidste jeg ikke efter hvad. Først senere. Først alt for sent.