Sidder med min kop tilbage
Elsker stille regnvejrsdage
Lytter efter regnens stænken
Tusind "dok" der rammer bænken
Dejlig lyd, en stille larmen
Vender mig mod vindueskarmen

Udenfor er verden grå
Gaderne er skæve, små
Det sidste liv fosvinder væk
En silhuet så sort som blæk
Ja, aftenen er kold og trist
Men det gi'r mig en særlig gnist

Tænker tanker over alt
Det står, og det der faldt
Det der kommer for at gå
Det jeg aldrig når at nå
Jeg er tankefyldt til randen
Men jeg slukker tankebranden

Slubrer en kakaorest
Andres liv er min kontrast
Sætter koppen, rejser mig
Slukker lyset, finder vej
Bort fra regnen, tankespanden
Fra en verden til en anden