Ser du?
I flammerne splintres universet uvægerligt
Tusinde afrevne fragmenter
påkalder sig opmærksomhed

I et splittet univers fødes orden i kaos
Som askebunkens kølige ro
i flammernes vilde dans

Hører du?
Et kor af stemmer blander sig
Med hvid støj og eksplosioner
Et febrilsk forsøg på at samle og strukturere

Lyden skærer i hjerter og sjæle
Brænder en silhuet på trommehindernes overflader
En stum maske skrigende på hjælp

Mærker du?
De myldrende glasstumper
Skærende gennem kød og blod
Smerten er ikke sjælens anliggende

Kludedukkekroppe rives i strimler
Som residerende i et bizart slagtehus
Livet er intenst i dødens nærvær

Føler du?
Sjælen er forankret i midten af rummet
Sikkert fastspændt med reb og tråde
Sanser, men opfatter ikke

Den har fundet hvile gennem indifferens
Transcenderende smertens tyranni
Livet er udslukt efter sjælelig død