Der er hvide kamme på bølgerne
Over skrænten står buskene helt skæve
Forblæst af vinden fra vest
Vesterhavet frådende og skummende
Der er ikke mange på kysten
langs de frådende bølger men
Surfere kite med mere
flyver rundt derude
En sky ligner en knortet hånd
der dykker ned i havet
I det skræmmende vand
En skægget rynket kind bliver badet
Frådende skum fra den tandløse mund
Ja havet går højt
Vinden har tag i hans manke
Fråde og sprøjt
Klinten som et bryst
der værner mod havets kraft
Brænding og skrænt
Havstokken brydes
Klitter blæser mod landet
Vinden leger med det lange hvide hår
Kærtegner hans pande, bringer duften
Blæst, solskin og saltvand
Minder om ungdommens styrke
Ligger roligt mit liv i tilfældets vold
Langs den skummende kyst
ligger snart vores livsførelse sammenstyrtet
som en strandvasker der ruller i brændingen
Vi kan aldrig få nok
Mener det er vores ret
Ønsket om mer og mer
Pisker os fremad
I uhæmmet rovdrift
Finder en sten i sandet
Kaster den ud i dybet
medens tankerne bliver angste fugle
der flyver i mit sind
Solen rød af skyer
som et kogt krebsdyr
i dødskamp i horisonten
hvor havet rører himlen
i menneskets rystende beretning
er jeg til