Stille hjerte græd kun ud
af al den sorg, der plager
I sneen gemmes nye skud
og solskin er på lager
Læges såret dannes ar
der ikke bare brister
Kun anes vil den sorg der var
for det som nuet mister
Tro og troskab er forlist
og vragets stumper drukner
Til kaos er de nu forvist
og håbets gløder slukner
Modet får du dog igen
når sorgens flod udtørrer
udviskes vil fortvivlelsen
i tro på noget større
Hjerte lad hver tåre så
et frø til den erfaring
min lykkes hjem skal hvile på
giv mig en åbenbaring
Lige nu er verden tabt
og alting gå't i vasken
men du er som fugl Fønix skabt
til genfødsel af asken