Håbefulde bevæger vi os fremad
i tunnelen af lys og mørke
indtil vores blod størkner
og vores kroppe giver efter
og vi bliver evig frie.
Vejen frem er asfalteret
med sorg, glæde og kærlighed
om det der er
og det som aldrig blev
men også det der kan være.
Håb og trøst
baner vejen frem
mod nye horisonter
og i morgen
er der atter en chance.