Mit formål


2 måneder, 1 dag siden 4 kommentarer Digte kultur

6Kommunikation
Jeg ser dig- · Jeg hører dig- · Jeg håber- · Jeg forstår dig? · Jeg forst... [...]
Digte
1 måned, 17 dage siden
4Mit formål
Århus - Berlin · Pause på banegården i Hamborg · Jeg rejser alene · Jeg... [...]
Digte · kultur
2 måneder, 1 dag siden
8Tunnelsyn
Jeg styrer kaos · Ved at fokusere · På de ord · Der springer ud · Fra tas... [...]
Digte
2 måneder, 7 dage siden
6Don't be silent
Tavshedens ultimatum · Fugle er budbringere · skriver vigtige beskede... [...]
Digte · samfundskritik
2 måneder, 14 dage siden
7Dating.dk
Dating er en af de hårdeste sportsgrene · Jeg går selv til den: · Dat... [...]
Digte · fremmedgørelse
2 måneder, 21 dage siden
7Samtaler med min søn
SAMTALER MED MIN SØN · Du er det sjoveste for mig · Når vi taler samm... [...]
Digte
2 måneder, 28 dage siden
5Kærlighed findes
Et par timer · Med dig · Minder mig · Om mig · I solskin · I hverdagen · glem... [...]
Digte
3 måneder, 2 dage siden
2Saml op!
Saml op · Du er for ung til · Gode råvarer · Du kigger i køledisken og ... [...]
Blandede tekster
3 måneder, 10 dage siden
3Palaestinian Run
Det er skolernes motionsdag år 2023 · Ruten bevæger sig op og ned i... [...]
Digte
3 måneder, 15 dage siden

Puls: 35,0

Publiceret: 7
Afgivet: 20
Modtaget: 44
Jytte Irene Møller (f. 1956)
Århus - Berlin

Pause på banegården i Hamborg

Jeg rejser alene

Jeg skal skifte bus

Så jeg fortæller mig selv

At nu er det tid til

At kappe navlestrengen

BE ME!

Dumpe ind i livet et tysk sted

hvor folk ser tyske ud

på den tyske måde

At rejse er at leve

Herregud - når jeg at tænke

Jeg går jo bare rundt om Hamburger Hauptbahnhof

Hvorfor så nervøs?

Jeg må holde op med at være så frygtsom

Jeg trækker vejret

Mens jeg tænker på min yogalærer

Dyb indånding - hold-tæl til fire- pust ud - mærk bunden af maven!

Da jeg var ung, tog jeg ind imellem en pause fra

Mine rejser for at studere eller arbejde

For tiden holder jeg pause fra mit arbejde

For at tage på rejse

Work-life balance

Is not working!

Jeg forlader busreservatet

Indprenter mig holdeplads nr. 9

Jeg bevæger mig med fremskudt brystkasse

(det kan kvinder godt)

Væk fra rutebilstationen

Hen til en plads med en plæne

hvor alle de etbenede,

(stiknarkomanerne) holder til

Får øje på

En mand, der står og vrider sig underligt med

Tai chi lignende bevægelser

På bare blå

Fødder

hopper han rundt på plænen, som om

Jorden under ham brænder?

Det hjælper ikke på fødderne

Som er hævede - af kulde-

At danse foran en kirke

I bukser med livrem

Som hans afpillede krop har opgivet

At fylde ud

Men

Som til gengæld er stive af pis fra en blære

Han for længst er stoppet med at kontrollere

Har han parkinson? Epilepsi?

Jeg spørger mig selv, om håbet har forladt ham

Eller om han har forladt håbet?

Jeg bevæger mig rundt om randen

Af mennesker

Der sidder eller ligger eller står

På papstykker

På tøjrester

På tæpper

På asfalt

På bunden af samfundet

Og tænker på om ordet "kødrand" oprindeligt stammer herfra?

Ville jeg kunne falde i søvn?

Under en isnende fuldmåne?

Håbefuld, med en ædru plan for i morgen?

Ville jeg drikke eller stikke mig fra en kulde, der lammer sindet?

Ville jeg

Flygte fra politiet

Have lyst til at vågne?

Jeg går tilbage til stationen

Opdager at holdeplads nr. 9 er tom

I dén bus ligger min ferietaske!

For fucks sake jeg skal til Berlin, siger jeg til Flixbus manden,

Som siger, at han godt kan se, det er

Noget værre lort

Men at der jo står på min billet,

At jeg skal skifte til linje 12 i Hamborg.

Und dass hier ist ja Hamburg, siger han.

Du kan jo selv tjekke, siger han med skuldrene.

Jo, siger jeg, men buschaufføren nikkede jo og smilede

Da jeg steg ud af bussen

Rakte tomlen i vejret og sagde

Four o'clock?

Han forstod nok ikke

Hvad du sagde

Siger han

Og lige der beslutter jeg mig for

At Tyskland skal fucking dø!

Tyskland, som er ligeglad med min taske

Som pisser på sine egne borgere

Hamborg

Byen med store, blå hænder

Døde af kulde

Af heroin

Jeg vender mit blik mod plænen, kirken, de hjemløse

En fejemaskine kører rundt imellem

"too good to go" tyskerne

Som en anden radiobil

Der forsøger at støde

Så mange som muligt

"Bingo"!!

Tomme papkrus, bagerposer, puff bars, kanyler fra de hjemløses parlament

I will never forget

Siger jeg til mig selv

Men før jeg stiger på bussen mod Berlin

Har Netflixmanden trukket mig med ind til sin skærm

Han siger

At han har en veninde i Hannover

At han vil forsøge at få hende

Til at smide min rygsæk

På en bus

Til Berlin

Som jeg så kan hente på ZOB

We normally don't do that, siger han,

But you look so friendly

Same! Siger jeg

Tysk HR?!

Med fornyet kraft bestiger jeg bussen mod Berlin

Jeg har talt og fortalt

På vejen nedad autobahn

Om min taske

Alexander Platz, annoncerer chaufføren

En tysk passager fra bussen

prikker mig med sin spinkle fyrreårige pegefinger på skuldrene og siger:

Haben Sie dann überhaupt kein geld?

Han har lyttet med og hørt om min bortrejste taske!

Nein, siger jeg

Hier, siger han, og stikker mig halvtreds euro

Vi står af bussen

Han tilføjer smilende

You need a brandy

Yeah! I really do! Siger jeg

Og her er vi så!

I hjertet af Berlin

Drikker vi brandy af små sølvbægre

Som min nye hippie-ven Paul Otto

Hiver frem

fra sin rygsæk

Mens

Han fortæller mig at

Han er polyamorøs

Og jeg bare kan sove hos ham!

I think the Danes are brilliant

At making tv-series

Råber chaufføren fra sin kabine

Birgitte Nyborg?

Oh, yes of course! Siger jeg

Not so much bum bum as in the American series

Siger han

Arh, no no, more realistic, siger jeg

Haben Sie eine guten Aufenhalt in Berlin, ja?

Han vinker, og bussens hydraulisk lukkende dør

Glider langsomt i

Mens han

Glider ned ad Alexander Strasse

Vielen dank, tænker jeg på tysk-

Kigger på Paul Otto!

Som gentager, at jeg selv kan vælge,

Om jeg vil sove på sofaen eller i dobbeltsengen

Warum soll der Mensch allein schlaffen?

Spørger han

Jeg siger, at gemeinsamschlaffen

Bliver bedre af

At man en gang imellem siger nej,

Jeg sender ham skolelærersmilet

Og bevæger mig i retning af

Prenzlaur Berg

Bye, siger jeg.

Call me, siger Paul Otto.

Jeg er en meget skarpere udgave af mig selv

Her i Berlin

I Århus er jeg tæt på blind

Mit syn er på hjemmebane

Når jeg er på udebane

Hjemme ser jeg i sort-hvid,

Når man ser bort fra de gange

Hvor århusianerne springer ud i farver

Hvilket på ingen måde behøver

At være en forårsbebuder

Men selv århusianere

Må af og til ud med noget

Fyre op for et par indebrændtheder

'gøre plads til berlinervibes

Men det slår aldrig fejl!

århusianske byrødder

Sørger altid for

At det hele ikke ender i spraglet kaos!

Alt og alle over 174 centimeter

gennemsnitshøjden på en århusiansk byrod

Sorteres, skæres ned, fryses ude.

Berlinerne kultiverer forskelligheden

Ved kulturhuset passerer jeg en hjemløs mand

Med en varm hudfarve

tænker på Hamborg

mit første tyske stop

Han skjuler sit ansigt i sine hænder

Mit hjerte kigger skamfuldt væk

Jeg får en trang til at stikke ham

Mit dankort samt kode

Give ham en krammer

I det øjeblik er jeg ham

Jeg mærker hans indre blødninger

Min konto rækker alligevel ikke

Til at skaffe ham og alle de hjemløse et hjem

Siger jeg

Forsonende til mig selv

Jeg er lærer i en dansk folkeskole

Jeg lærer børn

At blive ordentlige unge

Mennesker

Som er vilde med at tage ansvar for fællesskabet

Særligt for dem

Der falder ud over kanten

Mister håbet, værdigheden, overskuddet

Politisk, menneskeligt

Jeg har en absolut hensigt

At lære dem menneskelighed

Før regnearter og skrivegenrer

Det er her

Jeg har min kapital

Jeg fortæller mig selv

At det er min investering

I alle dem

Der sidder foroverbøjet

Og har mistet værdigheden

Uden tag over hovedet

Det fortæller jeg mig selv

Mens jeg går ned af Kastanienalle

Jeg håber fandme, jeg er en god lærer

Berlinere trækker en anden vibe med sig

End hamborgererne

De er alle sammen 100 år indeni!

Tøj, sko, hår bukser

Alt er blødt

Og ældrevenligt

Selv ungdommen!

De taler langsomt

Ekspederer langsomt

Spiser

Langsomt

Drikker øl to go

They walk the bear

Eller the bar

Berlin er tresserne

lugter af pot

Marrakesh

Indisk

Mad

Mænd har hestehaler

kvinder Crop top

Og camper sko

Jeg har gode ben

De første 15 kilo er samlet op

I går gik jeg 22

Jeg elsker at være turist

Uden at være det

Jeg kigger på kunst

Tøj, arkitektur, kirker, skilte

Street art

Jeg går ind på kulturhuset bestiller et glas vin...

Kann ich Ihnen etwas fragen?

Do you speak English?

Ich kann auch Deutsch sprechen

Oranienstrasse?

Indonesian food?

Jeg løber tør for strøm for fjerde gang i dag

Plugger ind på kulturhuset

En spansk familiefar får mig til at grine

Han har en lys, løssluppen kvindelatter

Og en fest med sine to børn

Jeg skyder dem til at være

Mellem syv og ti

De tegner

Han er den slags far

Der leger med sine børn

De råhygger på spansk

Thank god for the Spaniards

They remind me of things!

Tænker jeg

Jeg ved nu

At jeg ikke vender tilbage

Til den råhvide uldjakke til 125 euro

Den røde italienske strik til 200

Eller litografiet af et luftskib

Birkenstocksandalerne på tilbud

When are you closing?

I will be back

-Jeg vender ikke tilbage

TING er ligegyldige

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/02-2024 17:23 af Jytte Irene Møller (Grammy) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 1399 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.