Kommentarer fra Ansu


16 timer siden
Ansu Orheim (Ansu)
Oliven
Svarkommentar
Hej Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen),

at du ikke kan læse smerten heri er måske min skyld.. tænkte jeg tidligere. Men nej, det er din - eller rettere, var, da jeg tror på evolution og Big Bang, og håber at du har en god dag og nat, modsat den/dem i digtet beskrevet. Én dag, da, og nat, beskrevet. Intet er skrevet i sten, spørg bare Jelling og Timbuktu. Og selv tak, trods vi er hinanden totalt fremmede og du intet aner om hjerter :-D Men hey, som Abraham, "sir" Francis Galton og Eske Willerslev sikkert ville have sagt, du er ung endnu. Relativt.

mvh Ansu
PS: måske næste gang du kommenterer lige tilføje en genlæsning? Eller bare læse forfatterkommentaren, inden du smider børnehaverimsrytme afsted? Jeg vil ikke spilde mere tid på D, så vid at notifikation om evt. kommentar fra Dig vil slettes uden at blive læst.
16 timer siden
16 timer siden
Ansu Orheim (Ansu)
Håbløsheden
Hej Anna Jakobsen,

på forhånd undskyld for hvis følgende kommentar trigger.
Trods dit digt er 10 år gammelt i skrivende stund har det pondus - tidsløst i al den aktualitet og autenticitet jeg tolker i det. Det kan VIRKELIG mærkes, dit selvforsvar! Trods alle har brug for hjælp før eller siden, og trods hjælpen givet solidarisk af andre kan være rar (!), så tror jeg at det må komme indefra, den endelige hjælp; andres gode hjerter bankende for en kan dog finde redskabet frem i sig selv. Jeg håber inderligt at det hjalp dig af med det blå, with the blues, at skrive "Håbløsheden". Dit eget lys skinner tydeligt i teksten trods al mørket beskrevet, det hele koncist og med rytme, og med stærk intro og afslutning. Jeg håber at du, hvis teksten er autentisk, er kommet ud af den skygge som Du-personen skygger med, med dit eget lys og ingen andres. Altså, på dansk, jeg håber at du stadig kan samme selvomsorg som jeg tolker i dit digt = selvforsvar mod de uundgåelige gartnere derude der alle ønsker at plante roser men som kun byder på døde buketter. Det er så hamrende tragisk at rovdyr/narcissister er så trænede i at spotte ofre for deres spirituelle kannibalisme, deres forsøg på at æde ens sjæl, som erstatning for deres egen som de tror er forduftet trods dét er umuligt. Krænkeren er allerede forsvundet og du har allerede vundet, dengang for 10 år siden og med min tolkning afrundet af dit værk besunget - stærkt gået, med at skrive så kontrastfyldt og alligevel helstøbt et værk! Meget inspirerende, også ved genlæsning nr. et eller andet. "En dag gik du for vidt" - godt at du blev rasende, og at du turde bryde sammen, og at tårene væltede ud og gødede ny jord. Tak for at dele.

mvh Ansu
PS: ift. emnet; det er selvfølgelig individuelt hvad der får lyset i én til at skinne kraftigt nok til at gøre en krænkers skygge til silke eller for at få den til at forsvinde helt som den kujon den er. Men for mig var det en vigtig erkendelse at lyset ikke kommer fra sindet eller kroppen, men fra sjælen = syntesen af krop og sind. Altså at krops-healing også er sind-healing, og mere specifikt at Shaolin Qi Gong, Somatic Experiencing-tapping-øvelser og kreativitet generelt, dans f. eks. eller endda opvasken og gåturen = alt, ALT i verden, kan gøres kreativt, i processen og FOR processen, ikke for produktet da alt levende er dynamisk og i fortsat evolution. Alt det nævnte kan findes på youtube, hvor man i øvrigt kan blokere reklamer/propaganda med app'en og browser-tilføjelsen Adblock Plus, gratis og lovligt. God vind frem, og tak igen for dit modvinds-frø, som jeg håber er spiret til dybe rødder, trods selv alger, rodløse, kan flyde og brage.
16 timer siden
2 dage, 18 timer siden
Ansu Orheim (Ansu)
Vi kan ikke være det bekendt
Kære Poul Erik,

genialt digt og anmodning - "Et digt er en anmodning. En anmodning er et digt". Tak for dit, som jeg håber bliver publiceret hvis ønsket. NÆSTEN lige så meget som jeg håber at dansk-iranske/iransk-danske digte gør - jeg tror personligt at fred, fred værende et ret komplekst koncept, i hele verden kan ske via broen Iran; at vi muligvis står over for en ny epoke i verdenshistorien, med en generel opvågning og vækkelse - hvor det er vigtigt at huske at Danmark/Norden er... belly of the beast, måske er roden til alt ondt i verden= at Danmark OGSÅ, ligesom Iran, er en bro, som lige nu står for... George Orwells mareridt. Vulgær sexfixering havde George Orwell/Eric Blair måske ikke regnet med og set komme, men "den hvide hammer, indsmurt i blod" (Dannebrog) kan ligesom Iran/Persien flippes til det stik modsatte af hvad det er i dag - til at være nålen i øjet pegende på bjælken i selvets blik, fremfor splinten i venstre. Til evolution via pilen der peger mod at kigge andre og sig selv i det observerede livs venstre øje (alt, både menneskers, dyrs, planters og svampes, pga Jordens rotation) fremfor højre øje. Dan en bro.
Tilbage til dit digt - igen, genialt. Super fedt at du bruger rim, trods du aldrig har manglet rytme. "De er vokset op her - og er danske i sind." - tja, på en måde hørt - jeg har i hvert haft venner der var langt bedre til dansk kommunikation end jeg, selv en der kom hertil som først 10-årig. At se vedkommendes stress over dagligdagsracismen mødt... DK... I historiebøgerne og PR-mæssigt meget passende at vi sættes i bås med Rwandas kriminelle styre, trods ryet i forvejen handler om den fortsatte eugenik rettet Grønlands geniale folk - men hvad verden ikke ved om DK er at dansk/nordisk indeholder nøglen, en af dem, til brydning af andre sprogs matrix, f. eks. at vi kan skrive 1 på mindst 4 måder = en, et, én, ét, modsat f. eks engelsk der kun har ONE. Altså, at jo sjældnere et sprog er, inklusive dialekter, des mere potentiale for at gå og nå hinsides ord, til at beskrive det verden, planeten, hungrer efter = stilhed. "Al beskrivelse af stilhed er larm" - Ramana Maharshi. Stilhed, i bred forstand, værende det eneste i eksistensen rummende både antitese, tese og syntese, i ét, et, én, en, 5-dimensionelt. Tak for dit digt om dansk hykleri, hvor titlen for mig indeholder ydmyghed og autenticitet, en samlet hånd frem for en pegefinger. Stærkt :-)
mvh Ansu
PS: Vakili - Omvendt lom'tyv-teknik er et fedt track og musikvideo, om matrix-brydning, ligesom Ravi Kuma Ft. Yo Johnny - Cardio
2 dage, 18 timer siden
2 dage, 20 timer siden
Ansu Orheim (Ansu)
Lommer
Kære Mette,

woauw, super dejligt digt at læse! Det håber jeg også at det var at skrive :-) Men lad dét forblive en lomme, for intet er vel mere privat end den kreative proces, på én gang en dans med sig selv, såvel som med omverdenen, i defragmentation i begge, måske universet. Jeg er vild med at du i digtets midterste lomme pludselig skriver om musik, som giver hele digtet en anden karakter, om passion frem for lidenskab. "Musik er hvordan følelser må lyde". Musik... har man først set en døv danse, forstår man dens vigtighed :-) Hjerteligt tak for også at dele link til Hauser i Colosseum, det lød skønt! - jeg oplever tit at nogle er næsten bange for at sige højt hvad for noget musik de lytter til, når det ikke dikteres af kapitalistisk radio, som var det noget pinligt eller bare dybt privat; hvilket er sådan en skam, for musik er da en måde at connecte på, jo mere ukendt jo sjovere, og kan man ikke finde noget smukt i hvilken som helst stykke musik, siger det altså mere om lytteren end om lyden. Omend ikke alt smukt er værd eller klogt at tage i lommen, selvfølgelig - "Hvis du elsker en blomst, saml den ikke op. For samler du den op dør den og den stopper med at være hvad du elsker. Så hvis du elsker en blomst, lad den være. Kærlighed handler ikke om besiddelse. Kærlighed handler om påskønnelse." - Osho. Osho betyder mester/lærer på japansk. I øvrigt - i Japan/Nippon var der massiv overvågning i middelalderen pga Sengoku-periodens 150 år lange borgerkrig; overvågning, og stikkersamfund. Papirhusene de fleste boede i i byer og landsbyer var mange steder obligatorisk, for at selv hvisken kunne fanges, og udover forberedelse til smerte og døden, obligatorisk digtning og absolut loyalitet imod sin daimyo/lensherre (endda hvis denne sagde "dræb din familie"), så lærte samuraier (tjener, på japansk) og civile alle at gå ind i sig selv, zen-buddhistisk - at have en indre lomme at flygte ind i, at søge ly i, hi i, i den urolige periode hvor intet var privat, andet end sjælen, ronin og ninjaernes tilflugtssteder, typisk i bjerge og jungler, og på øer - da det mongolske imperie også ville invadere Japan, sank næsten hele deres flåde ud for Japans kyst i en storm, og lige siden holdt japanerne sig fra at krydse det urolige hav, om hvad de skrev så mange digte. Indtil landet blev samlet under én Shogun (diktator men under "pave"-Kejseren), som invaderede Korea, resulterende i et lederlag hvorfra få kom tilbage. Og endelig en periode med fred, indtil europæiske ideer om herskerfolk og race også nåede Japan. I dag lærers japanske børn i mange skoler at Japan blev presset til 2. Verdenskrig - men Hiphop er også vildt populært, især pga Nujabes, opfinderen af Lo-Fi Hiphop, som er ordløst jazz kombineret med asiatisk tromme-mønster; og typisk meditativt zen-orienteret.
mvh Ansu
2 dage, 20 timer siden
3 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Om livets teaterstykke...
Hej Lisbeth,

spændende og dybt digt, med en god rytme og budskab, som jeg tolker det - og et budskab som jeg tror at især os 'digtere'/jongløre af sproget har lidt af en forpligtelse at huske på: at det ikke bare er ord vi jonglere med, men også er følelser, energier og vibrationer. At vi har en forpligtelse overfor læseren, men at læseren også har en forpligtelse overfor forfatteren/instruktøren/producenten/skuespilleren/rengøringsholdet: at huske på at vi alle fortsat er i live, er dynamiske som alt liv, og at enhver definition pr. definition er forkert - at 'teater-stykket' den anden udlever er vedkommendes, og ingen andres. Alle er lige, og ingen er mere lige end andre :-) Alt det synes jeg at dit digt fanger, på en underspillet og selvironisk måde, med punktummerne til sidst understregende pointen. Fedt!

Samtidig tror jeg dog at man også skal kende sine begrænsninger - og selvfølgelig udfordre dem, men vide at alle begår fejl - gudskelov er livet ikke et teaterstykke, eller en film eller et digt, men noget udefinerbart - måske en cirkel, måske en linje. Under alle omstændigheder noget frit, noget intuitivt og som regel utroligt ubevidst; noget famlende og snublende. Forskellen på løgn og skuespil er at skuespilleren selv tror på illusionen (Camus-citat).

Hvor "fake it till you make it" er såvel skuespillerens som narcissistens livsmotto, og tragisk mange kunstneres, så tænker jeg, højt lige nu, at selv det at kalde livet en illusion, er en illusion - at når alt er relativt er teorien om det også, såvel som erkenderen af det (at alt kan deles i minumum 3). Min pointe er vistnok at din refleksion er fed, og vigtig tænker jeg, men at den for mig mangler noget selvrefleksion for at være... altså, for mig endnu bedre. At den er tese med noget antitese i form af den selvironi jeg læser i det, men mangler ydmygheden hvor "jeg tror" og "..." er lidt billigt sluppet, pardon my french, for at fuldende syntesen.

Altså at en 4. stanza, antitese til forrige stanzaer, ville fuldende værket, et værk som peger finger men mangler lidt at beskrive fingrene der peger tilbage på forfatteren, noget sjæl og autenticitet. Men måske må det være op til læserens fantasi, for alene i forfatterens navn har læseren jo allerede trukket gardinerne væk og dannet en fordom om forfatteren. En fordom som digtet i sig selv, og i titlen, udfordrer :-) Håber at min kritik giver mening :-) "B-Real" - MC fra Cypress Hill. For at jamme i jazz, en matematisk udfordring af højeste karat, må man slippe ikke blot masken, men selve skuespillet, teateret og kontrollen, enhver definition, selv definitionen af hvad det er man laver (originalitet) og bare flowe fremfor brage, ligesom i freestyle-hiphop. Og Qi gong. Og tantra. Igen, en 4. stanza eller flere, uforstilt og brydende forrige matrix, ville I MIN TOLKNING, fuldende et næsten genialt værk, ift. temaet om at indse illusioner og have respekt for at alle er deres egen manus-forfatter og instruktør. Men smag og behag :-) Det fedeste for mig ved store historie-produktioner er at det er et teamwork, og aldrig, ALDRIG, én persons værk; medmindre personen selv laver strømmen der giver lys, deler reklamer for forestillingen ud på regnfulde nætter, og selv fejer op efter sig :-)
mvh Ansu
PS: En fed musikvideo om alt dette er Stromae - quand c'est ? (fransk for "Hvornår sker det ?", og ordspil på Cancer - videoen har engelske undertekster)
3 dage siden
5 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Zarathustras Vidne, en ninja ved navn Sandr...
Svarkommentar
Hej Signe,

tak! Det rører mig at læse. Og super dejligt at du fanger historien og handlingen, skrevet i dag, med stor frygt for om rim-strukturen generelt ville stå i vejen for ikke blot om nogen overhovedet ville læse det, men også om handlingen gav mening. En handling du gudskelov indrammer rammende - tusind tak for kommentar og for at læse med :-)

mvh Ansu
5 dage siden
6 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
En anden Sheela
Svarkommentar
Hej Snowfrog,

bitter?! Det håber jeg ikke - jeg bad modtageren af digtet, S, om at få en kvinde til at læse det op for ham, da hans syn er næsten væk pga alderdom (han er vistnok 80 år gammel), netop af frygt for at min egen... ja, vel bitterhed, ikke farvede digtet. En fælles bekendt kvinde meldte sig, og han virkede taknemmelig, ligesom hun :-) Tak for dine ord som jeg tager til mig og reflekterer over :-) På dagen hvor jeg skrev det var jeg alt andet end bitter men mega taknemmelig, særligt til S over at få lov at sige farvel igennem timers samtaler, inden hans måske sidste rejse. God rejse til DIG broder, tak for at læse og kommentere (!), og god vind frem.

mvh Ansu
6 dage siden
6 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Før forår
Hej Nicolas,

mega fedt digt, umuligt at definerer som positivt eller negativt - men fedt og dope (urørligt) er det! Stærkt og inspirerende skrevet - mange drømmer om biler i drømme og mareridt, eller andet køretøj, måske som symbol for... ej, altid noget unikt, fra person til person. Jeg tror selv at drømme er aflæring og ikke ment som noget mindeværdigt, men de er fede at beskrive kreativt, og derigennem vågne til virkeligheden - til den unikke skæbne og det stiløse land alle må gå, alles egen vej, en vej der som alt andet forandrer sig med årstiderne og perspektivet. Tak for at dele en inspirende sober og vidunderligt tvetydig tekst, som jeg læser som en vækkelse og ikke en drøm, smittende :-)

mvh Ansu
PS: neo-soul-tracket Nate ft. Mr. Kamara - Sleepwalking (musik-video), var for mig et wake-up-call. Kom til at tænke på det efter at have læst din tekst flere gange. Nate deler al sin musik gratis, og er desuden aktivist med livet som indsats. https://www.youtube.com/watch?v=zvnmujoMF-M&list=PLxIfxBdMuflCI5q5csmxWJ27u2w9ryIdz&index=29
6 dage siden
6 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Nok
Hej Signe,

super fin tekst, virkelig flot sat op med ydmygt/intelligent ordvalg og flydende tegnsætning - det er altid risky at bruge tegnet " i digte, men her jo helt perfekt! Hvis ens krop og nervesystem ikke er skadet af traumer, og equalibrium/"nu'et" svært/næsten umuligt, så tror jeg at det kan hjælpe sådan på motivationen at læse et digt som "Nok", og dine andre glimrende og inspirerende værker. Tak for at dele :-) Jeg vil også sige at du i dette værk har skabt en særdeles vellykket symmetri i ordvalget, altså modsætninger (tese+antitese=syntese=tese/antitese) i såvel ord-associationer som selve æstetikken (eks. "født påny, igen idag" (en logisk fejlslutning, men i digtet supplerende budskabet, som jeg tolker det; som et graffitiværk med "fejl" men hvor fejlene gør værket unikt og smukt, eller som Kintsugi). Håber det giver mening.

Jeg vil dog også sige at slutningen lander fladt, og at titlen i en digtsamling måske ville være passende, i kontekst, men her ligeledes lander fladt og ikke hænger ved i hukommelsen (har læst dit digt flere gange, ligesom dine andre værker altruistisk delt). Nær slutningen bruges et stærk og vellykket sanseindtryk ("Jeg fyldes op, og sukker let"), afgivende solidaritet i mig som læser, med min tolkning, men selvsamme solidaritet glippes igen pga sidste sætning. Og ja, jeg forstår godt og værdsætter ironien i min kritik LOL :-)
Selvfølgelig er værket præcist som det skal være, perfekt, Nok, men jeg tillader mig alligevel at råde til at arbejde mere på slutningen heri (modsat dine andre værker der slutter fedt!), og på titler generelt - jeg er selv skod til titler, men inspireres herinde til netop hvor vigtigt titler er, ift. at huske teksterne ønsket genlæst. En digter herinde, Benny Andersen, inddrog altid titlen i sine digte, hvor første sætning så var en fortsættelse af titlen - for mig meget inspirerende, ift. hvor vigtig titel er. Man siger at digte især huskes for titel (tese), første sætning (antitese) og sidste sætning (syntese) der slår ekko i hukommelsen - ved "Nok" kunne f. eks en simpel gentagelse af sidste sætning "Alt er godt og nok" X2, evt varieret (Alt er godt. Og Nok" afgive en bedre afrunding - måske er det dét at du inden afslutning har rimet, og sidste ord næsten rimer men ikke gør, afgivende asymmetrisk læsning, her.

Tak for at dele et sanseligt og inspirerende værk, der både er aktuelt og tidsløst, nok :-)
mvh Ansu
6 dage siden
6 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Arrene dækket til
Hej Anna,

stærkt digt, ligesom dine andre - og super godt budskab, som jeg tolker det = at holde hovedet højt i en næsten ubeskrivelig storm, som du alligevel formår at beskrive. Stærkt! Jeg lod først mærke til rimene da teksten blev genlæst, hvilket er et kæmpe kompliment idet sproget føles naturligt og uforstilt.

Det er utroligt hvad det kan gøre at smile - hvordan man kan narre eget nervesystem, i et par sekunder, til at frigive endorfiner; altså det er så vigtigt at huske at smile, ikke til andre eller til sit spejlbillede (!!!), men blot at smile - at finde små ting at smile over, trods... trods man er i helvede. "Jeg er ankommet. Jeg er hjemme. Min destination er i hvert et trin." - Thich Nhat Hanh (legendarisk buddhistisk lærer og poet, der argumenterede at buddhistmunke skulle ud af templerne og finde meditation i at hjælpe folk til at smile, næsten udelukkende skrivenede om dette).

Jeg læser en enorm smerte i dit forfatterskab, men også et håb. Ikke håb igennem "fake it till you make it", narcissisters livsmotto, men håb igennem mod, igennem den krigermentalitet jeg læser i alle dine tekster. Dit selvforsvar. Det er så tarveligt at du skal være din egen advokat, men du gør det godt! Mega. Trods jeg læser håbløshed i dine sidste ord i dette værk, og træthed af at kæmpe, så... med tiden bliver kampen til en dans, og hvilen til søvn uden mareridt. Krigerdansen kan endda blive til fredsdans, omskiftelig hvis nødvendigt, og søvnen fredsfyldt, rar og dejlig. Det lover jeg. Arrene forsvinder ikke, men en dag vil du pludselig, i chok, opdage at du ikke har tænkt på dem hele sommerdagen ude, på arrene eller det de er ekkoer af, og dén dag og nat, og mange flere, vil minde dig om at du er i stand til at glemme - og at smil kan opstå intuitivt, uden anstrengelse og indsats; endda smil man ikke kan holde tilbage trods man forsøger :-) Hold ud, og tak for din superseje tekst som jeg har gemt og vil genlæse :-) Tak.
mvh Ansu
PS: neo-soul-musikeren, terapeuten, aktivisten og rapperen Speech Debelle, en kvinde fra Londons undergrund og en tidligere hjemløs og overlever, har virkelig hjulpet mig med sine tekster der også er online. De handler om såvel overlevelse som glæde. Her en playliste med hende hvis det har interesse = Speech Debelle - The Work feat. Miss Baby Sol = https://www.youtube.com/watch?v=5SzWjfBsoSU&list=PLxIfxBdMuflAGc8f3fUTjKS91mvWQnQ9-&index=2
6 dage siden
6 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
16. juli 2022
Kære Anna,

hjerteskærende og isnende læsning - jeg håber at tiden angivet i digtet, og titlen, er en coping-mekanisme = at komme tilbage til nu'et ved at huske hvilken dato det er, og at mindet og flashbacks er fortid der forsvinder. Det gør det. Jeg håber virkelig at teksten er enten fiktion eller datid, og at der evt. er lagt afstand til overgrebspersonen.

Jeg er normalt imod tekster der bruger 'jeg' kombineret med 'du', fordi at læseren kan føle sig ramt, evt ubevidst - altså at den aggressive tone er psykisk vold mod læseren: men ikke i din tekst. Tværtimod. Du formår at holde læseren ude af ligningen trods teknikken, og fra start chokerer du med få ord, bogstavrim (gentagende s-ord i starten), og gentagelse af voldsomme ord (skrubber) - du har virkelig talent for at sætte en scene, og for at inddrage alle sanser - jeg kan næsten lugte svinets klamme stank af ynkelig sved.

Din tekst vækker sympati for hovedpersonen, antipati og vrede imod rovdyret beskrevet, og solidaritet med det samlede indtryk - med dig som kunstner, og evt. overlever af tortur. Vi kalder det 'seksuelt overgreb', men reelt er det jo tortur der varer ved, evt. hele livet, hvad få forstår - men de bliver flere og flere, takket være en tekst som din. PhD og opfinder af Somatic Experiencing-terapi Peter A. Levine: "Jeg tror ikke blot på at traumer kan kureres, men at healingsprocessen kan være en katalysator for dybsindig vækkelse (profound awakening, på engelsk)". Hans metode er beskrevet i mit digt "Handikap" der er herinde, og han har øvelser online på youtube til at håndtere flashbacks, simple og nemme øvelser, såkaldt "tapping", som jeg bruger meget. Også Shaolin Qi Gong, som minder lidt om yoga men er blidere og nemmere, med youtube-instruksvideoer online, har virkelig ændret mit liv, fra et liv i skyggen af min egen overgrebsperson, min mor, og til at leve i lyset af mig selv, for nu at citere en smuk sætning fra overlever Lone Holm's bog "Vejen Tilbage". Qi Gong genlærer kroppen dels selvforsvar, og dels genbalance, iltning af blodet (så man ikke fryser/bliver hul) og nydelse af sin frihed til at kunne flowe med kroppen såvel som brage/være kreativ/slå fra sig.

Du er mega sej for at skrive autentisk som du gør, og for at gå efter struben på rovdyret - det er virkelig ikke alle der kan sætte ord på den healende vrede så råt og ÆGTE som du gør, men jeg kan nemt forestille mig tårene grædt under skrivningen... og vil ikke skrive "fortsæt" eller andet, jeg selv finder det mere rart at male end at skrive, men vil sige at du virkelig har et talent, hårdt tilkæmpet, og en gave at give verden, men en gave du ikke skylder nogen. Tak for at dele herinde Anna, denne og dine andre inspirerende tekster. God vind frem, forhåbentlig medvind og i modvind huskende at du ER i stand til at rejse dig igen, ikke ved at vende den anden kind til modvinden men ved at hæve hovedet som du gør med din tekst; courage is contagious, mod smitter.
mvh Ansu
6 dage siden
7 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Graffiti Farvelæk
Svarkommentar
Hej Sys,

tusind tak for din kommentar, for at dele selv og for dine refleksioner :-) Jeg er ked af at du kan genkende noget i teksten her, men ikke overrasket efter at læst lidt af dine tekster - også tak for dem! God vind frem fremmede :-)

mvh Ansu
7 dage siden
8 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Hudhus
Hej Emma,

super fed tekst der kan læses på flere måder - som noget psykologisk eller som et telt lavet af f. eks. koskind; og åbenbart en laset slags med huller i som folk kigger ind af, og alligevel ikke ser mennesket bag de forhistoriske vægge af nomadetilværelse, og alligevel indlægger kabler til strøm og hjernevask igennem elektrochok - eller ej okay, en psykologisk tolkning er nok et bedre bud :-)

Jeg kender godt følelsen af at være en tom skal, som var man gjort til sted af Medusa's blik, eller gjort til et spøgelse i menneskelig forklædning - i alle tilfælde som havde ens sjæl bare skredet uden at smække med døren. C-PTSD-tilstanden "Frys/Shutdown/Dissociering" er, ifølge PhD Peter A. Levine, "det rene helvede, bogstaveligt talt!" (direkte citat fra bogen 'In An Unspoken Voice'), fordi den ubevidste forsvarsmekanisme Frys (modsat kæmp/flygt/fawn), hvor kroppen lukker ned for indre organer for at mindske smerten af at blive spist af et rovdyr/dø, ikke bare er pinefuldt for kroppen men også sindet - hvor selvmordstanker er næsten uundgåelige, dels pga smerten fra nedlukkede organer og f. eks. besværlig vejrtrækning og kramper i maven/lunger/hjertesmerter, og dels pga sindet der tror kroppen død - hvilket fører til selvskade af alle arter og/eller selvmord/sindssyge.

Et komplekst emne koger du ned til ganske få linjer, som i min verden beskriver det rammende hvis jeg ellers tolker korrekt, som en der jævnligt og i nogle perioder hver dag oplever frys-reaktion (som alle jeg fortæller om det til og som ikke selv lider af det åbenbart er for dovne til at researche hvor lidelsesfyldt videnskaben beskriver det som).

På kollektivet jeg voksede op på er tantra en livsstil, der handler om nydelse af de små ting i livet - og nej, med små ting mener jeg ikke børn, og ja, min moder var så vidt jeg ved den eneste pædofile på stedet. Anyways, tantra handler om at ilte blodet og kunne nyde simpel berøring, f. eks. når man mærker vandet fra hanen ved opvasken. På kollektivet/meditations-centret Osho RISK har de så 1000 metoder til at nå derhen, til tantrisk livsstil. Jeg selv har blot en enkelt: Qi Gong (kinesisk for "Livskraft ØVELSE (ikke mestring, men altid øvelse/studeren af sig selv i rum/tid, blidt og langsomt, flydende). Mange af Qi Gong-bevægelserne lærte jeg på kollektivet, til kampsport-selvforsvar som barn og endelig på CSM's Frivilligsektion i Århus, hvor der tilbydes gratis undervisning i det, omend holdet vistnok lige nu er fyldt. Qi Gong udøves også på PTSD-klinikken i Århus, af fysioterapeuter, og det er videnskabeligt bevist at det afslapper hele kroppen og genlærer kroppen balance/Equalibrium. Der er instruksvideoer til det på dansk, på youtube, men jeg vil kraftigt foreslå at gå uden om dem og direkte til Shaolin Qi Gong, på youtube, for at lære det af nogen der forstår vigtigheden af ingen ord, blot bevægelser - som man ikke behøver kopierer én-til-én; blot de bevægelser man kan og vil. Qi Gong har reddet mit liv, og redder det når det hiver mig ud af frys-reaktionen, og de andre ubevidste traume-responser.

"Ikke blot tror jeg på at dybt traumatiserede kan helbredes - jeg tror også på at de kan opleve en stor vækkelse/awakening" - PhD Peter A. Levine, opfinder af Somatic Experiencing-terapi, hvad jeg har prøvet, beskrevet i mit digt "Handikap" herinde.
mvh Ansu
8 dage siden
11 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Hikaros
Svarkommentar
Hej fremmede,

jeg kender dig ikke, og du kender ikke mig. Hvordan skulle jeg kunne skrive om dig? Din sjæl er ikke materiale, men jeg ved, VED, at den eksistere(r). Ingen kan definere den, mindst af alle jeg. Kun du.
Jeg tror personligt ikke på at man kan være tosset = kun ledende, jagende. Digtet handler om Ikaros, som er et navn fra græsk/middelhavs-mytologi, Ikaros der jager lykken, direkte til at miste livet til selvmord.
Ingen begår selvmord, man mister livet til det. Til jagten, som regel.
Digtet handler ikke om dig, og det gør ingen af mine andre tekster heller ej - det sværger jeg ved alt helligt, ved alt i universet der ekspanderer (Big Bang-teorien). Når du stopper med at jage, eller har Glæde ved jagten (...), finder du ikke lykke, men hvadend du søger der også søger dig (citat af den legendariske digter Rumi).

God vind frem fremmede. God vind frem.
- Ansu
PS: når du beder om hjælp, giver du et andet menneske muligheden for at være god - ved at bede om hjælp ER du god! Men jeg kan ingen hjælpe, da jeg selv prøver at stoppe med at jage, og nyde dét allerede ejet (meget).
11 dage siden
13 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Anoreksiens hvisken
Hej Simone,

... stærkt skrevet. Som en der tidligere selv har kæmpet med spiseforstyrrelse, og som den dag i dag har svært ved at spise foran andre, til tider (fordi halsen lukker til, i angst for at komme til at spilde, eller at andre skal tænke 'klamme fede svin, oink oink' etc), relaterer jeg virkelig til dit digt, og til frustrationen bag, som jeg tolker det. Igen, stærkt skrevet. Jeg tror at vrede er så vigtig at omfavne og kreere ud fra, for at komme i kontakt med sorgen hvis langsomme tårer tålmodigt kan gøde jorden til såvel lotusser som frugt, måske endda palmetræer (kun palmetræer overlever storm, da de bøjer med vinden, ligesom græs og blomster, og sensitive mennesker, stærke mennesker). "Når vi taler fra vor specifikke erfaring, taler vi til den specifikke erfaring i andre". Pyt med mass appeal - en tekst som din kan redde liv, 100 % bogstaveligt talt.

For mig handlede det også om disciplin - men jeg ved at det er forskelligt for alle. For mig var det gammel selvskade (skar aldrig dybt), blot i ny form. Som skrivning også kan føles som, til tider.. Og jeg føler at du rammer følelsen bag mad-afvisningen virkelig, virkelig godt i dit digt her, genlæst flere gange. At det ikke kun handler om at straffe sig selv, men også at straffe verden - at være sin egen, og ikke en andens. Jeg undskylder for min tolkning, hvis den er helt hen i vejret, og jeg undskylder for denne kommentar hvis du er et andet sted i dag, hvad jeg virkelig sådan håber. Sofie Odgaard, RIP - hvil i fred, må SÅ gerne være den sidste der mister livet til... den uretfærdighed der driver selvdestruktionen. Jeg håber sådan at du er et andet sted i dag, og at du lever i lyset fra dig selv, og ikke i skyggen, den hungrende, hivende skygge, der så ofte ligger bag. Alt det bedste til dig og dine, du fortjener intet mindre end det bedste, og hvemend der har fortalt dig noget andet løj. Tak for din inspirerende tekst, med superfed rytme og trods tonen masser af omsorg, som jeg læser den, teksten om selvforsvar i min tolkning - og ikke flere definitioner herfra, hviskende eller larmende. Håber anoreksien er fortid, og et fjernt minde.

mvh Ansu
PS: sangen "Petit Frere" (Lille Bror, på fransk), af IAM, handler om en form for selvskade - der er ingen undertekster, men videoen forklarer lyrikken; og så er fransk jo bare for nice! "Like wiping your ass with silk" - citat fra... en eller anden skodfilm. Selv når man, ikke bevidst i hvert fald, forstår de franske ord er der forståelse - følelser er universelle. Musik hvordan følelser må lyde. Også Reverie, på f. eks. numrene "1 Syllable" og "Give It Time", er healing, for mig i hvert fald - hun, Reverie, er overlever af... utroligt meget. Og synger på engelsk.
13 dage siden
13 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Bliv her
Hej Søster,

rigtig fed tekst, tidsløs trods specifikke navne og steder inkluderet. Eller, tidsløs i min tolkning, som udefrakommende læser. Samtidig læser jeg selv noget ind i navnene (myre)Tue/arbejder og (a)Lene, men det er nok bare mig. Virkelig flot skrevet. "Blafrene lys i vinden - mørket breder sig nu"... Smukt! Måske dystert, men smukt alligevel. Jeg selv tror at ordet ven og veninder er ret farligt - i hvert fald har helt usandsynligt mange "venner" ikke været der for mig, ligesom jeg har fået såvel tæsk som mobning og direkte forræderi af folk jeg troede var venner. Som jeg troede at jeg, ved at give alt jeg kunne, ville have min ryg - som ville lytte da jeg endelig returnerede omsorgen og bad dem lytte til MINE problemer - hvorefter de forsvandt, alle. I dag har jeg brødre, søstre og elsker, ingen andre. Men du har ret, en sand ven tvivler aldrig - en sand ven er frygtløs overfor en, siger Sandheden, frygtløs over for egne fordomme og tryg i tilliden til hinanden. En sand ven/veninde, eller broder og søster, ved man at man kan skændes med, men at venskabet nok skal bestå - og hvis ikke så kan pauser gøre meget. "en sand ven tvivler aldrig." - det er en skam at det er så svært at være dét for en selv, som man er/vil være for sine venner = altid at være der for sig selv. Jeg håber at du er et andet sted i dag, her 22 år senere, for jeg læser en ensomhed i digtet, og en bøn om 'familie'. Om søster- og broderskab. Tak for at lade digtet ligge herinde.

mvh Ansu
13 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
3 citater fra dokument med dating-profil-be...
Svarkommentar
Øøøh, nå. Fik du hørt musikken?
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Mørke #3
Hej Christina,

virkelig flot konstrueret og følsomt lavet værk - originalt og matematisk imponerende. Jeg har læst det flere gange, og føler både frygt og håb i digtet, samt, takket være opsætningen, noget udefinerbart - op til fantasien initieret. Når først ens mål er døden, og når man husker sig dette mål en gang imellem, uden selv at tage første skridt men værende vidende om at døden ER en dansepartner, med mange tilskuere, om man vil det eller ej, så virker livet pludselig mere overskueligt - for nogle.

Men smerte er noget andet end døden, for mig. Og det synes jeg at du kommer ind på i digtet - at det er et digt om smerte, mere end om døden. At gøre sig bevidst, holistisk om hvorvidt det er det fremmede man frygter, det nye, eller om det er enden på det kendte, enden på det gamle, som man frygter. "Jeg ska' fortælle dig hvad frihed er for mig - ingen frygt!" - Nina Simone, velsagtens et af verdens modigste mennesker, blandt andet ved at være åben om sin sårbarhed, sin "bipolare lidelse" (den indre fragmentation forhindrende følelsen af at være hel, af at være 1, stabil). Hun har hjulpet mange, af alle køn og farver.

Ift. smerte - jeg er blevet opereret efter en ulykke uden bedøvelse pga blodtab, som barn. Derudover har jeg fysiske tæsk mange gange, som barn af min søster og som voksen af andre mænd. Desuden har jeg aldrig haft råd til tandlæge, men spiser sjældent sukker. Jeg er bekendt med både fysisk og psykisk smerte, og håber selv ofte at dø, ligesom jeg-personen i digtet (har ikke læst andres kommentarer eller dine svar til dem, så undskyld hvis jeg fejlfortolker). Håber på "Det Endelige Punktum", på at filmen slutter. MEN... Det gav MIG ro at læse og studere hvordan Big Bang er en eksplosion = hvordan hvad vi gør i livet laver ekkoer i evigheden (tænk stjerner = de er gået ud for længst, og selv når VI ikke kan se dem længere, kan vi stadig se ekkoerne af lyset, såsom det oprindelige = Big Bang). Altså er livet unikt, og har på den måde en retfærdighed/en mening, for mig i hvert fald. Selv når vor planet uundgåeligt engang splintres, vil alles, ALLES partikler stadig eksistere, blot i anden form. Livet er nu'et, påskønnelse af eksplosionen, døden er datid/fremtid, regression igennem definering (det ekspanderer jo stadig, universet, ergo er al definition forkert, selv matematikken!). Som Bell Hooks sagde - døden er overalt, vi er langt mere bekendte med den end vi aner. Det er livet der er os fremmede, det er livet der er værd at kæmpe for, uden at blive som dem i regression = agenter for døden. Dem der definerer. Dem der konkurerer (de er så barnlige). Dem der ikke forstår at kun Naturens (inkluderende Rummet) musik (vibrationer/ekkoer/det udødelige) er komplet, og ikke til at konkurere med, eller kontrollere - ethvert forsøg er regression, medfølelse med verden og med sig selv, som kvantefysisk er det samme, er evolution, pr. definition (beklager sproget - E = MCee - observatøren/universet er ikke adskilt fra det observerede/universet - enhver erkendelse af dette er igen pr. definition modarbejdelse af Big Bang/Xplosionen - hvad Lao Tzu og Zhuangzi indså for længe, længe siden... ligesom griot i Afrika for endnu længere tid siden). Tak til dig for en inspirerende tekst - inspirerende genlæst nu, og tidligere :-)

mvh Ansu
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Magtkamp
Hej Nazanin,

forfærdeligt grimt og afskyeligt digt - jeg har læst kommentar og dit svar, og vil forsøge ikke at gentage. Men ja, forfærdeligt digt, meget skræmmende at læse - og genkendeligt. Psykisk vold er forfærdeligt, langt sværere at heale og helbrede, glemme, end fysisk vold. Selvfølgelig hænger det hele sammen, og vold er vold uanset type - selvforsvar er intelligens. Medfølelse med sig selv = præcis hvad rovdyret ønsker at stjæle til sig selv. Rovdyret/narcissisten vil stjæle sjælen, og vedkommende VED inderst inde, at det ikke er muligt. At jagten de er på, ala rovdyr, ikke er en jagt, men en flugt.

Men hvordan pokker lærer man så at slås tilbage? Hvordan lærer man at spotte tegnene, advarslerne som de, narcissister, bruger hele livet på at skjule? Jeg ved det ikke - men jeg tror, helt oprigtigt, at deres adfærd før eller siden ender med, og er symbol for, kannibalisme - som sagt at de tror at de kan få deres sjæl retur, typisk berøvet dem i barndommen i et hjem præget af konkurrence og hierarki = narcissisten narkotikum. Alle samfund i verden, efter min mening, fordrer konkurrence og hierarki, alle - men nogle prøver at modarbejde det, med j.i.h.a.d i hjertet. Eller med et rasta-udtryk (her fortolket) - løven og bøflen i en selv, som ikke er fragmenteret men en del af en minimum 4-sidet helhed = de 2 dyr, rovdyr (dyr på flugt, i jagt) og byttedyr (dyr der ved at de skal dø, som lever i nu'et, f. eks. ved at gå og græsse ala zebraer), omnivoren mennesket (altædende), og endelig observatøren, livet/de andre dyr/det andet liv (planter og svampe, og X-faktoren ude i rummet). "Buffalo soldier, in the heart of..." - Robert Marley. "And if i had, nuthing inna di red..." - Stephen Marley (som har dybere lyrik end sin fader, er min påstand - Mind Control-albummet, gratis på youtube, er... en lytter værd).

Selvpineri... tror jeg kan negeres uden at blive til et rovdyr selv = ved at vælge, og arbejde hen imod, at være omnivor eller byttedyr. Jeg selv ser mig som ninja (LOL, verdens dårligste :-P men hallo, jeg er handikappet, på flere måder) og altså omnivor, men ønsker at være byttedyr, som en kanin, eller en skildpadde, eller mange fugle, eller... lige hvad fantasien har lyst til! Tak for din tekst - en voldsom en af slagsen, som dog også indeholder medfølelse, i sidste stanza/afsnit. Stærkt skrevet, det kan ikke have været nemt :-( Men når først man tager første skridt.. er selv 2 bagud stadig dans :-)

"You show me love, you show me love
You show me everything my heart is capable of
You reshape me like butterfly origami"
- citat fra tracket og musikvideoen "Simply Falling", af Iyeoka (hendes album "Golden" er gratis online, og... en lytter værd)

mvh Ansu
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Hvis Gud kom på jorden ned
Hej Inge,

tak for at dele en interessant tekst.
Jeg vil forsøge at tage ordet Gud seriøst, i følgende øvelse, trods jeg finder det barnligt. Og ligeledes vil jeg forsøge at acceptere at benævne/viderefortolke ordet til Han. Jeg vil også forsøge at holde mig til teksten, og ikke dig som person, da jeg ikke kender dig, og du ej kender mig (omend jeg ved fra tidligere interaktion med dig at du opfører dig dybt, dybt amoralsk og endda ukristent (du ved, den med bjælken og splinten) - hvad jeg også vil forsøge at lægge til side i øvelsen her).

Jeg hører i teksten en trussel, som sagt fra en alfons til sin tilfangetagne prostituerede, der prøver at slippe fri fra at skulle være moder til sin voldtægtsmands (alt andet end en mand) barn - ala den der historie om en jomfru der voldtages af et spøgelse. Hvis man ændrede tesen Ham til tesen Hun, ville det give samme resultat = en bordelmutter. Og hvor jeg ikke læser trussel, læser jeg fordømmelse.

Jeg skal lige tilføje at jeg, som kommanderet, har læst teksten mindst 2 gange. Det ændrede ikke helhedsindtrykket af pseudovidenskab (tese manglende antitese = trussel manglende begrundelse, med andre ord er værket psykisk vold). Måske er stalker nøgleordet.

Jeg har tidligere læst en direkte racistisk tekst af dig (trods race er pseudovidenskab = race eksisterer som social konstruktion, ikke som biologisk - ligesom at ham der J. K. var noget mørkere i huden end "kristne" har det med at fremstille ham (har aldrig mødt kristne, eller andre religiøse, kun hyklere der ikke selv lever op til deres egen prædken). Men hey, så længe at de små inspireres af en dørmåtte til at være dørmåtter, så holder huset jo evigt, ikke?

Og nu har jeg så også læst en volds-tagelse af læseren fra dig. Flot. Du skal nok få en plads for bordenden.. øh, nå nej, den er kun til mænd med høje hatte. Du ved, dem der dier ved ulvens pat, og dem der dier ved bjørnens. Ærgerligt at moderskab, verdens hårdeste arbejde livet igennem (!), ikke giver adgang. Altså, virkelig - ærgerligt at tesen Han udelukker tesen Hun, men hey, så slipper du jo selv for at tage ansvar, trods søforklaringer om Treenigheden (tese, tese, antitese = manglende syntese/logik/følelse). Så kan mændende og drengene være Gud's sønner, og alle kvinder og piger... ja, hvor efterlader Treenigheden jer? At I (kvinder) er Helligånden? Nej vel? Hvis dét var tilfældet, ville kvinder nok have liiiiidt højere status i Kristen(for)dommen. Men selv Mary, og endda hende der Magdalene, er da næppe eksempler at følge - ingen af dem tager ansvar for egen skæbne (den ene afhængig af sin søn/slave, og den anden af sin frelser/alfons).

Jeg prøvede altså at forholde mig udelukkende til teksten, men det er umuligt, måske pga vor tidligere dybt ubehagelige og grænseoverskridende interaktion. Konteksten.

Jeg VIL gerne forsvare Kristne (hvis de findes), når ikke-religiøse siger at de er kilden til alt ondt, med deres frelser-kompleks som altid ender i krænkelse og domination, i selvdestruktion og kannibalisme. Jeg VIL gerne sige at alle religioner er lige ansvarlige for verdens kriser. Det VIL jeg gerne. Virkelig. Fordi at jeg ved at der findes "kristne" som tror på tro igennem velgørende arbejde, og ikke igennem ord... trods de altid praler med det før eller siden, deres "gode" gerninger. Jeg VIL gerne... Og jeg gør det også, fordi jeg endnu aldrig har mødt nogen kristne, trods mange påstod at være det - af en eller anden grund tiltrækker jeg dem, i stor stil.

Noget andet er at en tekst som din lige så vel kunne være af en mand som Elon Musk, eller Jeff Bezos, eller Bill Gates, eller Putin, eller Xi Jin Ping, eller... jeg kunne blive ved. En tekst om at få adgang til et rumskib, klar til at efterlade "synderne"/de 99 % af Jordens menneskelige befolkning, tilbage til... anarki. Mens de omtalte mænd styrer skibet - trods de så ofte benytter kvindelige agenter. Dét ønsker JEG i hvert fald ikke lykkedes = Jorden kan reddes endnu, sagtens og let, og desuden vil rumskibet aldrig nå sin destination, op til "Gud". Og det er meget simpel matematik hvorfor. Og selv hvis mit regne-ark tager fejl, vil Jordens skrig, jamren og ynken ekkoe evigt. E.V.I.G.T

Vend ham ryggen. Se om han er til at stole på, eller om han, i bedste romerske stil, stikker dig i ryggen sekundet efter, som det kujoneri der driver det hele. Som det kujoneri jeg læser dit værk som - en hund der forsøger at bide trods den kun kan gø. Engang var Danmark kendt som et af de få lande i verden fri for frygt, De Modiges Land, fri for frygt for reprissalier for at bryde et omerta man aldrig har sagt ja til. Engang var det en hvid hammer indsmurt i blod der faldt fra himlen. Nogle tog den op, andre sagde at det hverken var en hammer eller et kors, eller et sejl, men en bro. Dan en, selv. Nemlig "Vær te min ven. Te kan brage, eller det kan flyde. Når du kommer vand i en kande, bliver det til kanden. Når du kommer te i en kop, bliver det til koppen. Vær te min ven" - N'su

Igen tak for at dele en interessant tese, som jeg hermed har givet antitese til, eller omvendt - matematisk/universelt er det det samme, og dette en kommentar, ikke et værk. Uanset hvad er resultatet syntese, igen skabende [....]. Når alt er relativt er observatøren det også, ergo tager Treenigheden fejl, da der er MINDST 4 dimensioner. Velkommen til den []
mvh Ansu
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
Træk vejret
Hej Bitten,

som jeg tolker din tekst er intentionen bag.... vel den vigtigste i livet, og den vigtigste som kunstner at forholde sig til. Gid flere gjorde det! På den anden side føler jeg nogle gange at jeg ikke læser om andre emner end netop vejrtrækning :-P
Jeg føler dog at dit værk her går meget rigidt til opgaven, dybt ironisk ift emnet. Det KAN være at det er et spørgsmål om de lyttende indre øre, og at det i andres læsning og tolkning overhovedet ikke er stift og kommanderende! Smag og behag. Jeg skal sige at dette er første tekst fra dig jeg læser, ergo kender jeg ikke jargonen - i en samling kunne der jo være en klokkeklar intention med at gøre det stift-..... omend jeg ikke fatter hvilken, når det er vejrtrækning det drejer sig om. Hvad jeg mener med stift er at du stiller en tese op (træk vejret), og i teksten ingen antitese/balance/equalibrium tilføjer, ergo et regnestykke der ikke går op. En kommando om at trække vejret, gør det modsatte. MEDMINDRE at antitesen også er til stede, f. eks i form af rim der underbygger og tilføjer tvetydighed. Ingen syntese til tesen uden også antitese. Håber at mine ord giver mening :-) Igen, værket i sig selv er godt, men mangler i min verden en overbygning/dybde, i form af antitese. I form af leg - værket føles tungt og næsten ironisk ift. emnet. Noget simpelt og ergo smukt bliver gjort komplekst og ergo... ego. "Træk vejret dybt - vi har gjort det siden fødslen, og tvivler alligevel på at det virker" - Akala - på tracket 'Time To Relax' (tekst til sangen er online)

mvh Ansu
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
1 procents svar retur
Svarkommentar
Hej Søren
haha, jo, hørt :-P
mvh Ansu
PS: PS: jeg glemte at skrive at man i Kintsugi (sama/san) SELV skal gøre det, altså knuse vasen som det kan være en god idé at bruge inden, til blomster, druk, akvarelmaling eller andet. Køber man Kintsugi, har man fuldstændig misforstået = ligesom hvis man købte et computerspil der allerede var gennemført, eller en bold der allerede var i mål eller kurven
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
1 procents svar retur
Svarkommentar
Hej Mette
du har så ret. Altså i at kravet om meditation er modarbejdelse af det, og at såvel arv som miljø kan forhindre det. Desuden er meditation som at lytte, ifølge nogle ER det at lytte, holistisk - "Al snak om stilhed er blot larm". Jeg indså for mange, mange år siden, da jeg var vistnok 19-20 år og hvor jeg for første gang blev forelsket, at alt er relativt, og at jeg IKKE tog fejl når jeg sagde at yin-yang er symbolet for relativitetsteori - jeg KUNNE ikke tage fejl, for kvinden jeg blev forelsket i fik en tatovering med det og jeg vidste at jeg.. ej, at vor samtaler om det havde inspireret. Den var flot, den tattoo, eneste flotte jeg har set i mit liv. Hun ønskede at flytte til en jødisk kibbutz, og fandt min baggrund værd at tale om, modsat alle andre. Ift. teksten her - jeg selvhader stadig, et ekko fra fortiden forstyrrende fremtiden, men holder fast i én sandhed alle ved = universet X-panderer - der fødes nye (exo)planeter, sole, måner og liv konstant, og selv når grupper dør, lyser stjernerne stadig længe efter. Og selv når stjernerne ikke lyser for OS længere, lyser de for andre planeter/liv, evigt. Bogstaveligt talt evigt, selv fra vor planet synlige i deres ekkoer/vibrationer. Nu'et er antitese eller syntese til/af tid og rum - og selvhad/nihilisme desværre en følgesvend til ydmyghed = intelligens. Gudskelov for at universet xpanderer, selv når man er blind, døv, stum, smagløs, følelsesløs og/eller lugtelsesløs :-)
mvh Ansu
PS: PS: jeg glemte at skrive at man i Kintsugi (sama/san) SELV skal gøre det, altså knuse vasen som det kan være en god idé at bruge inden, til blomster, druk, akvarelmaling eller andet. Køber man Kintsugi, har man fuldstændig misforstået = ligesom hvis man købte en sudoku
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
1 procents svar retur
Svarkommentar
Hej Kirsten
fedt! altså fedt hvis det dengang du læste det inspirerede - selvfølgelig er det farligt (!) at dele selvhad, da det jo kan skræmme, men det kan også redde liv, altså igennem inspiration ikke fascination, til lige præcis den éne der trænger til det. "Reada and a needa" - Hip Hop-citat fra en kærlighedssang (Rita and Annita). Samme matematik der går igen i musik er jo samme formel som skrift, så man kan enten rocke, punke eller jazze, vel?
mvh Ansu
PS: jeg glemte da at skrive at man i Kintsugi (sama/san) SELV skal gøre det, altså knuse vasen som det kan være en god idé at bruge inden, måske til blomster, druk, akvarelmaling eller andet. Køber man Kintsugi, har man fuldstændig misforstået = altså ligesom hvis man købte en kryds-og-tværs
14 dage siden
14 dage siden
Ansu Orheim (Ansu)
1 procents svar retur
Svarkommentar
Hej Ulla
Hørt! Selvhad, skam og skyld er gode læremestre men elendige elever.
mvh Ansu
PS: jeg glemte at skrive at man i Kintsugi (sama/san) SELV skal gøre det, altså knuse vasen som det kan være en god idé at bruge inden, til blomster, druk, akvarelmaling eller andet. Køber man Kintsugi, har man fuldstændig misforstået = ligesom hvis man købte et puslespil
14 dage siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

140Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
39Ansu Orheim (Ansu)
37Emma Katrine Sørensen (emmakatrine)
36Camilla Diedrich (PoemsbyC)
30Niels Cenius (Snowlion)
19Inge Erhard (Inghard)
18Signe C. Horsdal (Sis4)
15Poul Brasch (Blækhuset)
15Ulla Hexibru (heksemutter)
14Jens Müller Hasle (Bullensohn)
14Martin Hansen (Bipolarmartin)
13Rayana Khamzatova (RKhamzatova)
13Kenneth Hvid (DeuceF43)
12Rud Stenfisker (Stenfisker)
12Tine Eslander (Tegnerinden)
11Ann R. Sørensen (Savanti)
10Lejsy Storm
10Christina Olsen (Christina1212)
10Lars Bahlsen (Bahlsen)
10Pia Hansen
9Sys Høj (Forårsglad)
8Görkem Acar (grkemacar)
8Lukas Dalager Spangsberg (Lukke)
8Mette Boe Christensen (MollyTrine)
7Hans Ib Noe Hansen
7Muller83
7Claus Poulsen (ClPollux)
7Alf Rosenbrink
7Anna Bland (Ingenting)
7Poul Erik Pedersen (Poulerik)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

49Camilla Diedrich (PoemsbyC)
44Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
42Claus Poulsen (ClPollux)
34Emma Katrine Sørensen (emmakatrine)
33Ansu Orheim (Ansu)
29Ann R. Sørensen (Savanti)
25Susann Kokansky-Monteløv (Fair)
23Nicolas Jessen
20Hans Ib Noe Hansen
19Hans Øster (Lillebror)
19Niels Cenius (Snowlion)
19Görkem Acar (grkemacar)
19Lukas Dalager Spangsberg (Lukke)
17Kenneth Hvid (DeuceF43)
16Ulla Hexibru (heksemutter)
15Per Nordigarden (Nordigarden)
15Christina Olsen (Christina1212)
14Inge Erhard (Inghard)
14Signe C. Horsdal (Sis4)
13Sys Høj (Forårsglad)
13Finn Prang (Fipra)
13Christina Harritz (Anniina)
12Bo Gjord-Knapså (buske som bryn)
11Mette Boe Christensen (MollyTrine)
11Henning Nørgård
10Poul Brasch (Blækhuset)
9Holger Madsen (Zyborg)
9Rud Stenfisker (Stenfisker)
9Martin Hansen (Bipolarmartin)
8Lejsy Storm