Interessant - jeg er hooked nu. Vil gerne læse mere. Du formåede at føre handlingen videre, lavede ingen unødvendige referencer eller beskrivelser, og skabte to fyldestgørende karakterer. Selv katten under han intet godt er især godt. Det viser hans natur meget ærligt, og stadig subtilt.

Hej J.
Jeg har som det første digt herinde tilføjet dig til favorit.
Tillykke med det.
Ser det hverken som mor/barn forhold, men som en slags uløselig kærlighed. Frygten for at blive elsket af en, og skulle blotlægge sig selv - og sine sygdomme (og ikke bare de somatiske).
Det er fint og kraftfuldt.

Bravo. Værdigt digt. God pointe.

Hej.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal kommentere på det her.
Titlen er lidt en kliché. Kunne det ikke siges anderledes?
Det er alt andet end ligegyldighed, der læses ud fra teksten.
For at hade skal man føle.

Hej Astrid.
Jeg forstår, hvad det er du forsøger at sige, og der er mange gode elementer i det.
For mig opstod problemet ved at du er for direkte i din udlevering af den bedrevidende, kulturelt oplyste akademiker. Du kunne gøre det mere subtilt - lave det fra en jeg-persons narrative synspunkt, uden at påpege, hvori den der selvgode følelse stammer fra. Prop endelig flere referencer til f.eks intertekstualitet, konkrete forfattere der anses som mere værd, og andre kulturelle spidskompetencer ind. Så vil det virke mere kraftfuldt.
Men tak for delingen!

Hej!
Jeg kan godt lide ideen om din tekst. Om at skulle være partner til en, der bliver dement, og det man skal leve med. Der er dog nogle ting, som du kan stramme op omkring.
Først, så få afskrevet og fjernet klicheerne. "Palle alene i verden" og "Sker for naboen" , "ringe i vandet" og andre ting, som er blevet slidt op i forvejen.
Find på dine egne vendinger, sammenlign det med noget andet.
Føler du dig alene? Hvor alene? Se ind i dig selv, forestil dig, hvornår det virkelig har været ensomt. Måske ved busstoppestedet, når den sidste bus skal køre, og du er den eneste der. Mobilen er død for strøm. Dér er man alene.
Andre ting. Forkort dine sætninger. De er for lange, og du mister læseren.
Skær halvvejs. Del op. Slutningen er desværre også lidt brugt. Jeg forstår, hvad du mener med det, og det er en smuk tanke, men andre har været der før dig.
Elles så fortsæt endelig med at skriv, og brug din kreativitet. Øv dig, og forsøg at smid det du kender i forvejen væk. Skab dit eget.