Jeg tror ikke han har lært det. At elske et andet menneske. Han rummer kun sig selv og sine nærmeste. Der er ikke plads i hans sind. Han bliver forvirret når han mærker nærværet, de små intime stunder. Han ved ikke hvad han skal stille op med hendes opmærksomhed, han vil så gerne kvittere hendes følelser, der er faktisk ikke noget han hellere vil,...


* * *
   "Man kan ikke altid elske et andet menneske, som de gerne vil elskes, det ved du godt ikke?". Henkastet, uden omtanke eller opmærksom på hvordan det ville blive modtaget. Stilheden er larmende. Hun bladrer lystig videre i dagens avis. Tænder en smøg og nipper til den lunkne kaffe. Hun kigger op i de lyse grå øjne. "Er der mere kaffe?"
   Med ét er hun klar over, hun tænkte højt. Shit,.. Usikkerheden kan mærkes.
   "Ja, der er mere kaffe, hent det selv".
   Hun lister hen til køkkenvasken. Kigger ud ad vinduet. Katten, den store fede røde hankat lusker rundt. Anna kunne ikke mindes hun nogen sinde havde set den indenfor. Gad vide hvor den overnattede i den kulde?. "Hmm selv katten under han ikke at være god ved".

Anna lister tilbage til spisebordet. Pakker avisen væk. Kigger på sin mand,.. han er væk, i sine egne tanker. Igen.
   Når Hans sidder med knyttede hænder, foran overlæben, var man ikke i tvivl. Der tænkes.

"Anna, hold nu op!, jeg har sagt flere gange jeg ikke tænker!. Jeg er her bare,.. hvorfor i helvede tror i, nej! -Hvorfor helvede tror alle kvinder der er noget i vejen, bare fordi man nyder sin kaffe og ikke siger noget. Hva?!"

Hans øjne, knebne øjne blev mørkere. Ansigtet mere spændt. Kæberne sammenbidte. Irritationen var ikke til at tage fejl af. pinlig tavshed. Skulle hun tie, eller sige noget,..? Hun kvaste sin cigaret og tændte en ny. "Det her går jo ikke, måske skal jeg bare tage hjem, jeg kan ikke nå ham". Tårerne pressede sig på. " Ikke græde Anna, ikke nu. Han bliver mere gal, det går ikke". Hans rejste sig med et sæt. Skubbede stolen hårdt bagud, det gav et sæt i Anna. "Træk vejret dybt, hold hænderne i ro!"
   "Hvor går du hen?" Stemmen er usikker.
   "Jeg skal bare over og tjekke fyret i stalden"
   Han gik uden videre. Som han plejer. Som om intet var hændt. Anna blev ladt alene igen. Altid alene i dette store hus. Langt fra alting. Fremmed gjort. Når Hans var på arbejde, var hun alene. Hendes kuffert i stuen mindede hende om hun kun var gæst, i ganske få dage. Der var ikke så meget at tage sig til, andet end at gøre rent og lave mad til Hans kom hjem.

"Jeg tager på arbejde, jeg er allerede sent på den". Stemmen var en anelse blidere.
   "Okay, hvad tid er du hjemme?,."
   "Det ved jeg ikke, ved en 16 tiden måske, husk nu og lukke døren ud til entreen ikk?"
   Med ét var han væk. Ingen kys eller kram. Anna sad igen alene ude i køkkenet. Hvad nu?. Hun kastede et blik rundt. Der var beskidt. Skulle hun bo her, krævede det en uges rengøring. Hun drak sin kaffe færdig, og gik i gang. Flere timer efter, og hænderne godt opløste, kunne Anna konstatere veltilfreds, at køkkenet i hvert fald udenpå, skinnede som de burde i dette pragtfulde køkken, Hans selv havde bygget. Sveden haglede ned af hende, men en fornemmelse kom snigende. Hun følte nogen holdt øje med hende. Hun åbnede køkkendøren, nej ingen ude i haven, der mest mindede om en park. Måske var det blot det store hus der gjorde hende usikker.
   Anna smed sit tøj, og gik i bad. Går nøgen gennem stuen ud til badeværelset. Stopper op. Kigger rundt,..
   "Hallo?....Er her nogen??"
   Hun gøs, nogen overvågede hende. Men hvordan?. Hun var helt alene, kun lyden fra opvaskemaskinen gav genklang i det store rum. Hun listede i bad. Tiltrængt bad.
   "Jeg må ha sat noget musik på, jeg bliver skør,.." Anna tyssede på sig selv.

Vandet piblede ned af Annas krop, dampen fylder rummet. Håret vaskes grundigt. Anna ville gøre sig ekstra lækker til Hans kom hjem, i håbet om at humøret havde ændret sig. Evig optimist. Hun gør sig færdig og klæder sig på. Imens hun føntørrer sit hår slår det hende,...
   Anna farer ind i stuen, kigger rundt og fast besluttet på at gennemsøge hele huset. Dér er noget galt!.

River skufferne ud, gennemsøger alle papirerne der ligger. Løber ned i stuen, danner sig et hurtigt overblik. Kasserne på reolerne flåes ned. Hun åbner dem,.. "Sikke et rod mann, ..."
   Værktøj, personlige papirer og børnenes legetøj, i en pærevælling. Et gys går gennem hendes krop, tænk hvis Hans kom hjem nu, og så Anna gennem rode alle hans ting?...
   Anna fortsatte, hun var stærk besluttet på at finde det, hun ikke kunne sætte ord på. Overbevist om at Hans skjulte noget, men hvad?
   "Mig, skal han ikke pisse på, jeg ved han skjuler noget!" Der var intet at spore i kasserne, det ville os være for oplagt.
   Computeren?,.. nej.
   Anna lister rundt. Iagttager det ene rum efter det andet. Hun havde kendt Hans i mere end to år, og alligvel var det ikke lykkedes hende at være sammen med Hans i mere end to døgn ad gangen. Børnene havde hun aldrig mødt. Det var heller ikke kommet på tale på et eneste tidspunkt.
   Anna står i soveværelset. Åbner tøj skabet, det næsten tomt. Det rene tøj ligger i en bunke foran skabet. I det hun skal til at lukke det igen, for hun øje på en ledning. Hun bukker sig ned, hiver fat i ledningen og kan se den fører om bag ved skabet. Men hun kunne ikke rokke det to meter høje skab en millimeter.
   "Pis!,.. "
   Anna henter en stol ude fra køkkenet, for at kunne se oven over skabet. Hun flytter et par kasser, og får øje på et kamera.
   "Hvad,..? Hvad fanden er det?!" Anna farer ud på toilettet, kigger ind i spejlet. Flår det ned og ser der hænger endu et kamera. Tårerende vælter ud. Chokeret,..
   Hjertet pumpede og spørgsmålene vælter frem. Anna går ud i køkkenet, sætter sig ned og tænder endnu en smøg. Handlings lammet. Hvor længe havde det stået på?, og hvorfor?
   -Var de overhovedet sat til?.
   Hvor endte det der blev optaget?,.. Anna slukkede sin smøg og løb oven på. Første salen var endnu ikke færdig renoveret. Anna havde kun en enkelt gang været deroppe, på deres første date, halvfuld efter en flaske rødvin. Det var over to år siden.
   Mon der var et skjult rum?,... Hun fik øje på en kasse hun kendte, kassen med deres legetøj, håndjernene, pisken, rebene og den lokal bedøvende glidecreme hun i starten var bange for.

Anna trådte et skridt tilbage,..
   "Jeg vil ikke vide det, jeg vil ikke vide det!!" Anna kunne høre en bil ude på gårdspladsen,....