Nattens vrede dulmes i en svag vind. Hviles rundt som skygger, der balstyrisk kravler rundt på loftet.
Skygger der bekriger hinanden.
De råber ad hinanden, tager et dyrisk kvælertag på åndedrættet der nervøst indskyder sin uskyld.
Solens tidlige morgen stråler ventes med en hengemt længsel.
Duften af nybrygget kaffe der overdøver nattens minder og skyggens djævelske ensomme døds dans.
Vi mennesker, trasker videre i dagens gøremål. Glemmer nattens dans på loftet der.
Indtil kaffen blev kold, kroppen blev træt. Øjne der er på kanten til drømmenes forunderlige verden.